Gina fra New Zealand er verdenskendt for sine bemærkelsesværdige evner som healer og clairvoyant. Hun blev født med en højt udviklet psykisk indsigt og allerede i en tidlig alder viste ikke blot hendes clairvoyante evner sig, hun blev også brugt som kanal for helende kræfter.
Det år Gina blev fyrre, begyndte en lang, både fysisk og psykisk udviklingsproces, forårsaget af opvækkelsen af kundalinikraften. En proces, som var nødvendig for Ginas videreudvikling og for den livsopgave, hun var forudbestemt til. Hun arbejdede tidligere bl.a. som buddhistisk nonne og modtog i den periode samtlige 16 kalachakra-indvielser fra Hans Hellighed Dalai Lama.
Gina er stifter af netværket "The Blue Lotus Trust". Hun har en særlig tilknytning til Danmark, hvilket man også kan læse om i hendes første bog "Min livsgave – en healers rejse" , der udkom i 1997. Hendes seneste bog, "The Unraveling Journey", handler om energi og udkom på engelsk år 2002.
På grund af Ginas særlige tilhørsforhold til Danmark, kommer hun som regel på besøg i Danmark en gang om året.