Hvis bare jeg får ….. så bliver jeg lykkelig!

Kender vi mon ikke alle netop den sætning på den ene eller anden måde? At vi tror, at vores lykke afhænger af noget udefrakommende i stedet for noget inden i os selv.

Meget tit bliver lykke forbundet med penge i overflod. At hvis vi bliver mange­millionærer i lotto, så er lykken sikret.

Men er dette i virkeligheden sandt?

Giver penge lykke?
Selvom vi har penge i overflod og kan købe, alt, hvad vi behøver – kan vi f. eks. stadig blive ramt af alvorlig sygdom, hvor helbredelse ikke er mulig. Vi kan miste en nærtstående person. Pludselig betyder det intet, at vi har millioner i banken, for det bringer ikke vore kære tilbage.

Som jeg ser det, så er det, som vi kan købe for penge – udelukkende lykke – købt på lånt tid.

Når vi f. eks. endelig har fået råd til at købe et fantastisk nyt vidunder indenfor elektronik-verdenen – et vidunderprodukt, med lidt flere funktioner, end dét lignende produkt, som vi købte for 1 år siden – så føler vi os lykkelige. Hver gang vi kigger på det nye vidunder, er det med et forelsket blik. Vi tager elektronikvidunderet frem igen og igen – og vi håber, at andre ser, at netop vi har fået denne nye model.

Tag ansvar for din egen lykke
Eller vi tror, at ansvaret for, at vi bliver lykkelige ligger hos et andet menneske. Så skynder vi os at få en ny kæreste. Vi søger lykken udefra – i stedet for stole på, at lykken først og fremmest afhænger af os selv og ligger som en spire inden i vores hjerte og venter på at folde sig ud og blomstre i fuld flor.

Få måneder efter – begynder vi måske allerede at sukke efter en endnu nyere elektronik­model eller kæreste, som vil gøre os endnu mere lykkelige.

Ja – ja – jeg ved det godt. Jeg kan kun skrive om alt dette, fordi jeg selv har været der – flere gange. Hver gang med en efterfølgende fornemmelse af, at nej – dette (eller han) gjorde mig (heller ikke) mere lykkelig.

Hvad er lykke?
Igennem årene har jeg ændret min opfattelse af lykke. Jo – jeg vil da gerne stadig vinde millioner i lotto. Ikke fordi det vil gøre mig lykkelig – men udelukkende fordi det ville gøre visse områder i mit liv nemmere.

Jeg føler mig lykkelig i mange situationer. Situationer, hvor mit hjerte næsten bobler over af glæde og taknemmelighed – som f. eks.:

  • Når jeg sidder på gulvet med mit elskede barnebarn på skødet
  • Når jeg er sammen med mennesker, jeg elsker og holder af
  • Når jeg ser en regnbue, lige når jeg har brug for en opmuntring
  • Når jeg ser et smukt landskab og ved at Universet er fantastisk
  • Når jeg ser ind i nogle øjne, som ser mig – hele MIG

Jeg kunne blive ved med at remse op. Mulighederne for at føle lykke er i virkeligheden mange – og helt uden for bankkontoen. Og med mindre du er et lille barn – så er den eneste der bærer ansvaret for din lykke – dig selv – og kun dig selv.

Begynd at lægge mærke til, hvad det er i din hverdag, som er med til få dig til at føle DIG lykkelig. Store ting – små ting.

Hvad er lykke for DIG? Hvornår føler DU dig allermest lykkelig?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og vær sikker på at få læst alle mine blogindlæg

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

 

 

If it doesn’t kill you – it makes you stronger (DK)

Første gang jeg hørte dette (måske efterhånden noget forfloskede) ordsprog, syntes jeg, at det var barskt og lidt uhyggeligt. Uden dog at skulle gå for meget ind i min forhistorie – har jeg dog erkendt mange gange, at det er sandt: “hvis man ikke dør af det, så bliver man stærkere”.

Hov – jeg klarede det alligevel
Du går igennem et livstraume – og du tænker: Dette her – det klarer jeg aldrig. Hvordan skal jeg komme ud på den anden side og nogensinde blive glad igen? – Men lige pludselig har du alligevel fået kæmpet dig ud på den anden side. Det har måske kostet dig nogle store eller mindre smertefulde ofre, men du opdager pludselig: “Hov – det klarede jeg egentligt meget fint – og jeg har det jo faktisk godt igen.”

Mod
Ofte kræver det et stort mod og en stærk kerne at komme helskindet igennem og ende op med at være blevet stærkere.

I min nære omgangskreds er der mange stærke mennesker – bl. a. mennesker, som er blevet stærkere ved at være udsat for hård og livstruende sygdom.

Modige mennesker, som f. eks. hende, der var indlagt i karantæne med livsfarlige bakterier og først bagefter fik at vide, at der havde været stor risiko for, at hun ville dø af det.

Og hende som trodsede cancer og komplikationer fra canceren og deltog i et 46 km langt stafetløb. For begge kan siges, at de tænker mere på andre end på dem selv. Det at have næsten pustet til døden, har gjort dem stærkere og mere modige.

Men også de har været igennem den tunnel, hvor de har tænkt: Det her kan jeg ikke holde ud – det klarer jeg aldrig.

Der er ingen døde
Vi kommer alle igennem denne tunnel – måske op til mange gange i vores liv. Det sker især ved store livskriser og store forandringer i livet – f. eks. skilsmisse, tab af en elsket person, stress eller afskedigelse.

Jeg husker engang, hvor jeg var ansat i et firma, der gik konkurs.

En af de andre havde både kone og børn, som han skulle forsørge. Jeg spurgte ham, hvordan han havde det:
“Fint, svarede han – “Det er jo kun penge – der er ingen døde”.

Hvordan har livet mon gjort dig stærkere?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og vær sikker på at få læst alle mine blogindlæg

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

‘(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

Hallo – hvad venter du egentlig på?

 

Esther’s Fredagsblog den 18. august 2017

 Jeg mener, at vi alle fortjener at få det bedste ud af vores liv. Ganske vist er den gennemsnitlige levealder gået op – men der er stadig ikke nogen af os, der kender vores nøjagtige udløbsdato. Hvad så med at få spist frugterne, inden de er faldet til jorden og fortæres af Moder Jord/Pachamama?

 Vi stresser rundt i vores travle hverdag.

 Vores skønne unger lærer lige fra vuggestue/dagplejealderen, at det er vigtigt at have travlt. At jo mere travlt vi har – jo mere succesfulde er vi – jo flere penge har vi på kontoen.

 Aftensmaden fortæres foran tv og fordøjes med skrækbilleder af terror-lastbiler, som pløjer igennem uskyldige menneskemængder – som så på dødelig vis undgår yderligere stress.

 Er der overhovedet plads til vores drømme? Får vi levet de drømme ud, som vi havde i barndommen?

 ***

Dengang jeg var barn havde jeg en tvillingesøster. Hun hed Astrid.

Astrid var modig. Hun turde altid alt det, som jeg ikke turde. Hun klatrede i træer, lavede huler og spillede teater. På skolen fik hun altid hovedrollen, fordi hun var så dygtig til at spille teater. “Jeg vil være skuespiller”, sagde Astrid. “Hmmmm” – tænkte Esther – “ja det vil jeg.”

Når mine 2 yngre søstre holdt fødselsdagsselskab for deres venner, var det ikke altid, at jeg deltog. Men Astrid – hun var der! Hun tog en badehætte på og gik ind til mine søstre og deres venner. Her optrådte hun for fuld musik, og alle gæsterne lo og morede sig over hende, indtil hun pludselig forlod rummet.

Bagefter kom Esther så ind, og alle de små gæster spurgte: “Var det dig – var det dig”. “Nej – svarede Esther – “det var da min tvillingesøster, Astrid”.

Da tiden kom, hvor Esther skulle vælge studieretning i 3G, var Astrid forsvundet.

Esther brændte efter at blive 3 ting: Skuespiller, psykolog eller journalist.

Så derfor valgte hun at blive engelsk korrespondent.

Studievejlederen fandt aldrig ud af, at  de 2 første ønsker var med på Esther’s ønskeseddel. Til gengæld var han meget hurtig, da Esther mumlede, at hun gerne ville være journalist. Hurtig til at afbryde og foreslå, at med de karakterer, som det tegnede til at ende op med i Esther’s studenter­eksamen, ville en uddannelse som engelsk korrespondent vist være et fornuftigt valg. Og Esther – ja hun hørte ordet “korrespondent” og så for sig, at hun kunne blive en af Danmarks Radio’s kommende udstationerede korrespondenter……

Ja – ja – kald mig bare naiv – men sådan var det den gang i 1979, hvor studie­vejledere vist mest havde et udslusningsprogram, som de skulle følge. Medmindre -naturligvis – der var tale om de elever, der klarede sig med topkarakterer og skulle videre på advokatstudiet eller tandlægestudiet. Der var der lidt mere engagement.

Så jeg fik min korrespondenteksamen i engelsk – og den har da også bragt mig så meget videre i livet (bl. a. i flere stillinger som direktionssekretær og engelsk ­underviser), at jeg har kunnet producere 1,5 meter Curriculum Vitae.

Spørgsmålet er så, om Esther nogensinde fik levet sin indre Astrid ud?

Jo – det gjorde hun – og hun er stadig i gang.

Efter min skilsmisse i 1990 kom Astrid tilbage. Jeg ændrede min tøjstil og mine farvevalg fra brun/gråt/sort til regnbueglade farver, og jeg startede mine spirituelle søgen blandt krystaller, tarotkort og Transcendental Meditation.

Det var også Astrid, som talte, når jeg pludselig vidste, at nu måtte jeg videre i livet fra en karrierestilling til den næste.

Selvom jeg ikke blev rigtig journalist – har jeg alligevel været journalist på flere personale­blade – journalist/interviewer på Radio Lotus i 7 år – ligesom jeg har fået offentliggjort nogle noveller (den mest modige – en erotisk novelle i Alt for Damerne).

Selvom jeg ikke blev psykolog – har jeg uddannet mig til Reikimesterlærer, coach, terapeut og Paqo, hvor jeg er så heldig at få lov til at være med til at hjælpe folk videre i livet både via kurser og sessioner.

Skuespillersiden får jeg også levet ud. F. eks. da jeg var “husalf” på et plejehjem, hvor min eneste (og fantastiske rolle) var at underholde beboerne. Ind imellem bliver jeg også brugt som skuespiller/statist på film, tv og reklame.

Astrids mod har jeg også fået mere af:

Jeg har vandret på “El Camino” i 2003 – været på shamanistisk visionssøgning i Cornwall i 2010 – og i september 2017 skal jeg på pilgrimsrejse til Peru. Og ja – måske jeg oven i købet kan nå Indien i november. Større kan det da ikke blive.

Så heldigvis – Astrid kom tilbage – inden det var for sent.

I min optik er det vigtigt, at vi vælger at lave noget, der giver mening for os – ikke kun i hovedet og pengepungen – men især i hjertet.

Så hvad med dig?

Er du der, hvor DU gerne vil være – eller hvad venter du egentlig på?

PS: Min GPS i min bil hedder i øvrigt Astrid

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

 

 

Er du kreativ?

 

Esther’s Fredagsblog den 11. august 2017

Jeg har en veninde, som er meget kreativ. Hun kan både male og tegne, fotografere og lave grafisk design (bl. a. kreerer hun nogle smukke hjemmesider). Oven i dette kan hun også skrive sangtekster og komponere musik. At hun samtidig er en fantastisk salsadanser gør hende ikke mindre kreativ. Og hov jeg glemte helt at nævne, at hun også laver fremragende og meget dekorativ mad.

Jeg har altid gerne ville være kreativ, men jeg kan hverken male eller tegne, og mændene står ikke ligefrem i kø for at danse med mig ved salsastederne.

Hvad er det, som gør folk kreative? Er det arv? Eller er det noget tillært?

På et tidspunkt spurgte jeg min venindes forældre, om de også var kreative. Det måtte de svare nej til, men det kom dog frem, at min venindes bedstefar også havde malet. Så måske kan kreativiteten springe et led over?

Eller er det mon sådan, at vi alle sammen har et kreativt gen eller andet sted, som vi så kan vælge at bruge, hvis vi opdager det – eller andre opdager det for en.

Kunne jeg mon alligevel have udviklet min kreative side, hvis jeg var fortsat med at tegne de ubehjælpsomme tegninger, som jeg kreerede efter skoletid? Tegninger, som altid var en del af en historie, som foregik inde i mit hoved. Eller var de mon snarere (som jeg selv tror) en slags selvterapi som reaktion på, hvad jeg oplevede i min hverdag?

Se det er der ingen der ved. Sandheden er i hvert fald, at hvis jeg på et selvudviklingskursus bliver bedt om at tegne eller male noget – eller måske lave en collage – ja så kan jeg ikke få det til at gå hurtigt nok med at blive færdigt. Det bliver da også gerne derefter. Når alle de andre deltageres værker bagefter beundres ved den afsluttende “udstilling”, bliver der gerne kigget med lidt medfølende øjne på min produktion.

Så jeg må nok konstatere – at kunstner på den vis er jeg i hvert fald ikke.

Jeg tror dog på, at der er et frø inden i os alle sammen, som venter på at blive vandet, så det kan folde sig ud i fuldt flor – blomstre – sætte nye frø – som måske så oven i købet breder sig som i en have.

Kreativitet kan vise sig på alle måder:Kvinden, som til alle selskaberne fremtryller den ene lækre middagsret efter den anden. (“Nej – det er da ikke noget – jeg fulgte jo bare en opskrift”)
Eller manden, som elsker at bage og lave nye eksperimenter med at putte forskellige anderledes ting i sine brød og sine kager (“Se min kære kone – hvor god jeg er”)
Børnene, som har lavet et fantasislot ud af Legoklodser
Eller hende, der endelig gerne ville have været blomsterbinder, men fordi hun tjener bedre på et job som HR-medarbejder – kun glæder os andre med dekorationer
Og dem, som er gode til at strikke eller sy

Ja – vi er alle sammen kreative – på hver vores måde.

Hvad er DU kreativ med?

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)