To skridt fra at være totalt i Mindfulness


Esthers Fredagsblog handler denne gang om at foretage alt mindfuldt – ligegyldigt, hvad vi laver, eller hvem vi er sammen med. Hvis vi ikke er opmærksomme på at være til stede i nuet, kan det gå grueligt galt.
Klik her for at læse mit blogindlæg på Levlykkeligt.dk: Sådan får du mindfulness ind i din hverdag

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Namaste Esther Økær

Det er da kedeligt at være perfekt

Denne uges indlæg er inspireret af den igangværende kampagne “Del dine fejl”, der handler om det at være perfekt. Hvad vil det sige at være perfekt?

Læs indlægget på levlykkeligt.dk ved at klikke her.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Nytårsforsæt med Mindfulness

Esthers Fredagsblog den 5. januar 2019

Klik her for at læse mit blogindlæg på levlykkeligt.dk

En tre-trins-Nytårsraket for et godt Nytår!

Nytårsaften er nær.

Hvad betyder Nytårsaften for dig? Har du mon ligesom jeg en tre-trins-Nytårsraket?

Trin 1
Første trin af min Nytårsraket er en refleksion på året, som er gået:

Hvilke positive oplevelser har jeg haft?
Hvilke “negative” oplevelser har jeg haft?
Hvad er lykkedes for mig?
Hvor har jeg “fejlet”?
Hvem har jeg noget uforløst, der skal tilgives – måske fra begge sider?
Hvem har jeg noget særligt at være taknemmelig overfor?
Hvad …. hvem ………….

Undrer du dig over, at jeg har skrevet de “negative” ord i citationstegn?

De mere “negativt”-ladede ord er ord, som har en slags indbygget mulighed for selvudvikling. Ord, som gør, at vi kan se dybere ind i os selv og dermed få mulighed for at forløse det, som får os til at bruge ordene. Husk, at alle mennesker er spejle for os – ligesom vi er spejle for dem.

Trin 2
Når jeg har reflekteret på alt både det tunge og lette fra året, der er gået – går jeg videre til trin to af min Nytårsraket. Her “beslutter” jeg mig for, hvad jeg har lyst til at bringe med ind i det nye år af de samme.

Jeg spørger mig selv:

Hvad har jeg lyst til at arbejde videre med?
Hvad har jeg lyst til at slippe helt nu?
Hvad har jeg lyst til at “opfinde” af nye tiltag og overbevisninger for det nye år?

Det vigtige er nu at få givet slip på alt, hvad der har tynget dig i løbet af året, der er gået. Hvis det er svært, kan du evt. benytte “ballonmetoden“, eller en anden måde, der fungerer godt for dig.

Når du fornemmer, at du har givet slip på det tunge fra året, der er gået, kan du forestille dig, at du har en fin pose. Den fylder du op med alt det lette, sjove, fantastiske og kærlige, der har glædet dig i løbet af året. Når posen er helt fyldt op, kan du binde en silkesnor rundt om den og lukke den varsomt.
Så er det ligesom om, du bringer en lykkepose med dig ind i det nye år. En lykkepose, som du kan åbne og kigge i, hver gang du har behov for en opmuntring.
Hvis du har brug for noget mere fysisk, kan du skrive alle de opmuntrende ting op på små sedler og putte i en rigtig pose – eller du kan skrive dem ind i en pæn bog.

Det samme kan du gøre med alle dine nye ideer og planer for det nye år. Her vil det nok være en fordel, at du virkelig får skrevet alt ned, så du ikke glemmer noget.

Guldkorn skal gemmes – ikke glemmes.

Trin 3
På trin tre af min Nytårsraket – siger jeg tak:

Tak til alle de mennesker, som jeg elsker og holder af
Tak til alle mennesker, som har været med til at give mig indsigt
Tak for alle erfaringer og oplevelser, som har været med til at gøre mig stærkere
Tak for alt, hvad jeg har og får i livet – både materialistisk og på de indre planer
Tak for alt, der har fået mig til at gro som menneske – på vej til at blive den bedste udgave af mig selv
Tak fordi der nu kommer endnu mere af lette, sjove, fantastiske og kærlige

Klar 
Og – Endelig – endelig er min Nytårsraket klar til affyring:

En – To – Tre:

Godt Nytår!

PS: Denne nytårsraket er i øvrigt velegnet til at blive fyret afsted 1. nytårsdag – eller når som helst du ellers har behov for det 🙂

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

OBS:
Denne blog er en gentaget, men betydeligt opdateret version af min Nytårsblog fra 29. december 2017

Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende

Bare i dag vil jeg være ubekymret
Bare i dag vil jeg være uden vrede
Bare i dag vil jeg være taknemmelig
Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre
Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende

I de sidste uger har jeg skrevet om Mikao Usui’s 5 Universelle Principper, der kan hjælpe os til at leve i harmoni med os selv og andre. Vel og mærke ved, at vi vælger at leve efter principperne igen og igen og igen – dag for dag – skridt for skridt.

Det sidste Universelle Princip handler om at vise kærlighed og respekt for alt levende.

Vores forældre
Lad os starte her. Starte med at være kærlige og respektere vores forældre. Jeg er klar over, at mange har dybe traumer fra deres barndom pga. deres forældre. Jeg har flere gange haft klienter siddende overfor mig, der føler mere had end kærlighed. Derfor kan det være problematisk at vise kærlighed og respekt overfor dem. MEN – hvis du ikke kan finde bare en lille bitte ting hos dine forældre, som du kan elske og respektere – så er der i det mindste altid én ting, du kan være taknemmelig over: Det var dine forældre, der gav dig livet! Om de så ikke har givet dig noget som helst mere, så har de da givet dig det. Uden dem sad du ikke her nu og læste min blog (eller noget som helst andet i øvrigt).

Andre mennesker
Det er vigtigt at huske, at vi alle har noget at byde på. Nogle mennesker er bare mere tydelige at få øje på end andre. Men selvom du måske mener, at kasseekspedienten i supermarkedet ikke er så hurtig til at slå varerne ind på kasseapparatet, så berettiger det dig ikke til at at skælde ud. Alle mennesker fortjener medmenneskelig respekt. Og selvom det går langsomt, så hjælper hun dig faktisk med at få alle varerne checket ordentligt ind. (Hvis du mener, at du selv er bedre, er der måske en selvbetjeningskasse).
Husk også, at andre mennesker kan være med til at lære dig vigtige lektier i livet. Det er ligegyldigt om de er unge, gamle, rige eller fattige. Alle kan de være med til at give dig erfaringer og hjælpe dig med at gro. Det er også værd at vise respekt og kærlighed overfor.

Andre levende væsener
Når vi snakker om at vise respekt og kærlighed over for alt levende, skal vi heller ikke udelukke dyreverdenen og planteriget. Jeg taler her ikke for eller imod veganere, vegetarer eller kødspisere. Det er vigtigt at respektere, at andre selv vælger, hvad de har lyst til eller behov for at spise. Samtidig er det bare også vigtigt at sørge for at behandle dyrene og planterne ordentligt. Selvom planter ikke har en højere intelligens, skal de ikke tages for givet. også de er nødvendige for vores “system”.

Alle er en del af helheden
Vi har alle vores egen lille andel i at få hele vores “system” til at køre rundt.

Det gælder også dig selv. Husk at vise dig selv både respekt og kærlighed. Du er også vigtig!

Og husk, at du hele tiden har valget – igen og igen og igen – dag efter dag.

Hav en fantatisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook her

 

Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre

Bare i dag vil jeg være ubekymret
Bare i dag vil jeg være uden vrede
Bare i dag vil jeg være taknemmelig
Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre
Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende

I min lille føljeton om Mikao Usuis 5 Universelle Principper, skal vi i dag tale om ærlighed. – læs mere om Mikao Usui her

Hvornår er vi ikke ærlige overfor os selv og andre?
Det er vi selvfølgelig, hvis vi ikke undlader at sige sandheden eller kun siger dele af sandheden til en person. Dette kan vi gøre af den ene eller anden årsag – f. eks.

  • for at beskytte os selv eller andre
  • for at opnå eller undgå et eller andet

Hvornår bruges uærlighed som beskyttelse?
Det gør vi f. eks., når vi ikke vil se sandheden i øjnene. Vi har måske været i en situation i et stykke tid, hvor vi i virkeligheden godt kan mærke, at vi ikke trives. Vi lyver overfor os selv og bilder os ind, at alt er ok for at undgå smerten, der kan opstå, hvis vi gør noget for at ændre situationen.
Vi kan også vælge at være uærlige overfor et andet menneske, fordi vi frygter, hvordan den anden person vil reagere, hvis han/hun kender sandheden. Dette kan både tjene som (uhensigtsmæssig) beskyttelse af os selv og den anden person.

Hvornår bruger vi uærlighed for at opnå eller undgå et eller andet?
Det gør vi f. eks. hvis vi snyder os til velstand på den ene eller anden måde. Jeg vil ikke gå ind i nærmere detaljer omkring dette emne, da det nemt kan virke som en løftet pegefinger. Jeg er af den ærlige mening, at enhver må passe sin egen karma, som han eller hun ønsker det.

Se – det siges, at det, som fik Mikao Usui til at skrive de 5 universelle principper, skyldtes hans ophold i tiggerkvarteret. Her oplevede han, at det var de samme mennesker, der kom igen og igen til ham for at blive healet. De modtog uden at give noget tilbage. Han konstaterede, at ingen af disse havde et ærligt arbejde, hvor de selv tjente til dagen og vejen. De tog ikke ansvar for deres eget liv.

Med ærlighed kommer man længst
Måske kan vi hermed konkludere, at:
Selvom ærlighed kan gøre ondt – kan den hjælpe os til at tage ansvar for vores eget liv!

Og hvem ved, hvad det kan føre til?

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook her

Bare i dag vil jeg være taknemmelig

Bare i dag vil jeg være ubekymret
Bare i dag vil jeg være uden vrede
Bare i dag vil jeg være taknemmelig
Bare i dag vil jeg være ærlig overfor mig selv og andre
Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende

Jeg fortsætter min lille føljeton om Mikao Usuis 5 Universelle principper, der alle kan være med til at at hjælpe os til at få et liv i harmoni med os selv og andre. Læs mere om Mikao Usui her

At vælge at vise taknemmelighed – måske bare for en dag – kan vise sig at være noget af det bedste, du nogensinde har valgt at gøre for dig selv. Du starter allerede om morgenen med at se dig omkring i dit soveværelse. Hvad er du taknemmelig over her? Du mærker taknemmeligheden over alle de dejlige mennesker, du har i dit liv. Sådan fortsætter du hele dagen med at sige tak for alt, hvad du oplever eller ser. Og inden du går i seng om aftenen, siger du tak for alt, hvad der er sket i løbet af dagen. Se også min tidligere blog: Så sig dog tak

Hvad sker der så?
Ved på denne måde at vise taknemmelig overfor alt og alle i dit liv (omend kun for en dag), vil du kunne opleve, at der sker endnu flere ting, som du kan være taknemmelig over. Og det er vel være at tragte efter.

The Secret
Hver gang jeg fortæller mine kursister om Mikao Usui på et Reiki 1 kursus, taler vi om det at være taknemmelig på forhånd. Vi taler om, at Mikao Usui faktisk var forud for sin tid, da hans filosofi genspejles i den berømte bog “The Secret”.

Så der er jo nok noget om snakken. 🙂

At være taknemmelig på forhånd
Det kan virke lidt mærkeligt at skulle sige tak til noget, inden vi (tilsyneladende) har modtaget det. Vi er vant til (opdraget til), at NÅR vi har modtaget noget, skal vi sige “tak”. Så hvorfor sige tak på forhånd? Det skal vi, fordi der i Universet ikke er noget, der hedder “tid eller rum”. Det betyder, at alting sker “lige nu og her på alle planer”. Det betyder så, at hvis vi virkelig virkelig ønsker os noget (hvad enten det er materielt eller ej), så skal vi lade som om, at vi allerede har modtaget det, som vi ønsker os. Hvis vi ønsker, at noget skal ske i fremtiden, skubber vi hele tiden ønsket foran os – og så sker der for det meste intet.

Prøv at sige: “Jeg er så taknemmelig over, at jeg nu har modtaget…..”  Mærk følelsen af at have modtaget netop dette – se det for dig – og magien starter.

Hvad med dig? Hvornår vælger du at være taknemmelig for alt og alle, du har i dit liv?

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook her

 

 

Bare i dag vil jeg være uden vrede

Bare i dag vil jeg være ubekymret
Bare for i dag vil jeg være uden vrede
Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre
Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende

I sidste uge startede jeg en serie på 5 indlæg om Mikao Usui’s 5 Universelle Principper. I kan læse mere om Mikao Usui er her.

Bare i dag vil jeg være uden vrede
Igen handler det om at træffe et valg. Valget om at være uden vrede er mindst ligeså svært som sidste uges valg om at være ubekymret.

Spejl
Noget vi måske ikke tænker over, når vi bliver vrede på en person, er, at vrede ofte kan afspejle noget af os selv, som vi ikke bryder os om at se. Prøv at have det i baghovedet, næste gang, du mærker vrede overfor en person. Måske er personen bare et spejlbillede af dig selv. Har du lyst til at være vred på dig selv? Eller har du lyst til at arbejde med de sider, du ikke bryder dig om hos dig, som afspejles hos den anden?

Vred på et splitsekund
Vrede kan have ophobet sig over mange år – ofte siden barndommen via forskellige traumatiske hændelser og oplevelser. Derfor kan det at slippe vrede også være meget meget svært. Vrede kan opstå på et splitsekund. Nogle gange så overvældende hurtigt, at det overrasker en selv.

Jamen – jeg har da lov at være vred
Ja – din vrede er naturligvis din egen. Så du har din fulde ret til at blive ved med at klamre dig til den. Udfordringen er blot, at selvom du føler, at det er ok at være vred, tjener den ikke meget godt. Ja – du kan få afløb for dine frustrationer ved at brøle ud og smide med ting – men hvad er konsekvenserne?

Du får andre til at frygte dig
Når du bliver vred og virkelig viser din vrede overfor en eller flere personer, vil du måske nok virke stor, overvældende og frygtindgydende. Det kan måske få modparten til at “makke ret”, men er dette i virkeligheden en sejr for dig? Ønsker du virkelig, at andre mennesker skal gå på listesko overfor dig for ikke at gøre dig vred?

Du mister respekt
Når du har vist din utilfredshed tilstrækkelig mange gange (antallet afhænger af din modpart), vil modparten efterhånden miste respekten for dig. En person, der er nødt til at puste sig op for at skabe respekt omkring sig, opnår det totalt modsatte. Ikke nok med, at du mister respekten fra andre pga. din vrede. Du mister også din selvrespekt. Inderst inde ved du egentligt godt, at dette er ikke hensigtsmæssig.

Du mister din power
Ved at “have brug for” at ytre dit mishag ved hjælp af vrede, mister du din power. Du opdager efterhånden, at omverdenen er så vant til din vrede, at de ikke regner den for noget. Du får med andre ord INTET ud af den. Modparten har for længe siden mistet respekten for dig – så efterhånden er al din power sivet ud af dig. Måske er din power overført til modparten, der håndterer din vrede med andre tiltag såsom flugt eller tavshed. Modpartens valg er ligeså uhensigtsmæssige, da de ofte kan lægge yderligere brænde på dit vredesbål – og så kører det i ring.

Behold din power
I stedet for at miste din power pga. din vrede, kan du vælge at beholde din power og lære at “fange” vreden i opløbet. Der er mange metoder til dette. Der findes endda “vrede management” kurser, man kan vælge, hvis ens vrede fuldstændig har taget over. Der er naturligvis den kendte med at tælle til 10, men dette kan ikke altid lade sig gøre ved en pludselig opstået vrede. Måske kan du bruge denne metode, taget fra NLP:

Anker
Et anker kan f. eks. bruges til at skabe øjeblikkelig ro. Et anker kan f. eks. være et sted eller en genstand, der dog måske ikke altid er lige inden for rækkevidde. Derimod har de fleste mennesker 2 hænder med 5 fingre på hver. Du kan f. eks. “forberede” dit anker på følgende måde – gerne med hjælp fra en anden:

  1. Beslut dig på forhånd for, at når du sætter din højre tommel- og ringfingerspidser mod hinanden, er du i dit anker, hvor der er ro og fred (du vælger naturligvis selv, hvilke fingre)
  2. Luk øjnene og se for dig en situation, du har været i tidligere, der har fået dig til at være rolig og glad
  3. Sørg for, at du får alle detaljerne frem fra situationen: Lydene omkring dig, duftene, synsindtrykkene, følelsen i kroppen osv.
  4. Fortsæt med at tage de positive sanseindtryk ind, indtil du fornemmer, at du er helt oppe omkring et 10-tal på tilfredshedsbarometret
  5. Sæt nu din højre tommel- og ringfingerspidser mod hinanden, så de berører hinanden kortvarigt – måske et par sekunder – men nok til, at du lige har fornemmelsen af det
  6. Giv slip på berøringen

Hver gang du mærker en begyndende vrede boble op i dig, skynder du dig at sætte de to fingerspidser mod hinanden. Vupti – du har ro i kroppen. Er der noget vrede ikke næres af, så er det ro. Er der noget, som smitter positivt af på andre, så er det ro. Og ro føder harmoni, balance, glæde og kærlighed. (Teknikken kan bruges på andre følelser end vrede.)

OBS: Husk, at denne metode ikke “helbreder” vrede, men blot kan hjælpe med at “tæmme” den, inden den blusser op. Hvis du ønsker at forblive uden vrede, må du arbejde dybere med hvad der ligger til grund for din vrede. Mindfulness og Meditation kan også hjælpe dig på vej.

Hvornår vælger du at være uden vrede?

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook