Styr din utålmodighed!

Jeg har ikke altid selv været den mest tålmodige sjæl i verden. Men jeg må sige, at jeg er blevet meget bedre.  Ind imellem kan jeg stadig blive for ivrig efter, at noget skal manifestere sig for mig – men livet har vist mig, at det betaler sig at være tålmodig.

Hvem er utålmodige?
Se dette er meget individuelt. Nogle mennesker har mere tendens til at være utålmodige end andre. Andre hviler så meget i sig selv, at de også er tålmodigt anlagt. Alligevel kan selv de mest tålmodige mennesker ind i mellem få et anfald af utålmodighed. (De er jo også kun mennesker). Nogle er født utålmodige, så de allerede fra barnsben synes, at alt går for langsomt. Andre bliver mere utålmodige som voksne – ofte i forbindelse med at de har meget at se til arbejdsmæssigt eller privat eller begge steder.

Hvorfor bliver vi utålmodige?
Vi bliver utålmodige, hvis vi skal opnå noget, som det går alt for langsomt med at få opfyldt. I virkeligheden kan det handle om hvad som helst:

  • Bilkøer, som ikke rykker sig
  • Køer ved kassen i supermarkedet
  • Ens partner, som tager for lang tid om at gøre dit eller dat
  • Kæresten, som bare ikke dukker op – ligegyldigt hvor mange datingprofiler man har
  • Drømmejobbet, som bliver snuppet lige for øjnene af en, så man skal starte forfra med jobsøgningen
  • eller…… du har sikkert masser af andre eksempler

Hvad sker der, når vi er utålmodige efter at noget skal ske?
Se her kunne jeg bare lave en “copy-paste” fra sidste uges fredagsblog. Der sker nemlig det samme, som når vi bekymrer os på forhånd:

Vi er ikke til stede i nuet!

Hvad sker der, hvis vi lærer at være mere tålmodige?
Udover det åbenlyse, at vi lærer at være mere i nuet, er der mange andre fordele ved at skifte utålmodigheden ud med tålmodighed:

  • Vi får mere jordforbindelse
  • Vi får det bedre både fysisk og mentalt
  • Vi giver ikke næring til en lurende stress, som elsker utålmodighed
  • Vi bliver mere omgængelige for vores omverden – herunder vores partner
  • Vi undgår måske oven i købet fare
  • Vi kan pludselig opdage muligheder, vi ikke så før

Vi kan undgå farer
Jeg kender til folk, som har været utålmodige i trafikken pga. en lang bilkø. De har siddet og ærgret sig over, at de kommer for sent til et vigtigt møde. Senere opdager de, at hvis de var nået frem til tiden, havde de deltaget i et stort trafikuheld eller var blevet trukket ind til siden pga. en trafikkontrol. Da er de pludselig glade for, at de ikke kom så hurtigt frem.

Vi kan opdage muligheder, vi ikke så før
Ved at være tålmodig og ikke have så travlt, opdager vi, at det var det hele værd at vente og lade være med at skynde os. Måske finder vi ud af, at vi møder en gammel bekendt, som vi ikke har set længe, som vi ikke ville have mødt, hvis kassekøen havde været kortere. I stedet for at kaste os ud i håbløse forhold, som vi på forhånd ved er håbløse, venter vi tålmodigt og vupti en dag er han eller hun der – og så er vi ikke i tvivl. Og drømmejobbet er selvfølgelig ikke det, som vi gik glip af. Det skal nok komme, når vi er klar til det. Når vi er tålmodige og i nuet – har vi meget nemmere ved at få øje på de alternative muligheder, når de kommer.

Hvis du er tålmodig – opnår du det allerbedste – stol på det!

Og du kan jo starte med at være tålmodig med dig selv 🙂

Sneglen
Se på den pragtfulde snegl på fotoet. Den strækker hals. Den kan se sit mål – og så lunter den stille og roligt og meget TÅLMODIGT videre. Og – den når frem i tide. (Tak til fotografen, som helst vil forblive ubekendt).

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Slip bekymringerne – Lev i nuet!

Måske har I læst citatet i Esthers Mandagsboble:
Mark Twain: “Jeg har haft masser af bekymringer, hvoraf de færreste er blevet til noget”

Jeg kender selv til dette. Da jeg var barn, sad jeg stift i stolen foran hoveddøren og ventede på, at mine forældre skulle komme hjem fra supermarkedet. Jeg bekymrede mig for, om der var sket dem noget. (Det var før mobiltelefonerne blev født).

Som teenager bekymrede jeg mig over kæresterne. “Hvorfor har han ikke ringet endnu?” (Her sad jeg og ventede foran mine forældres fastnettelefon).

Sidenhen fik jeg børn, og så voksede bekymringerne til dimensioner – og bekymringerne blev større og større, efterhånden som børnene blev større.

Jeg kunne ligge hvileløst i min seng i timevis og vente på, at mine teenagesønner endelig satte nøglen i døren. Inden da havde jeg forestillet mig alskens ulykker.

Bekymringens mange ansigter
Bekymringer kan have mange andre ansigter. F. eks. pengebekymringer, jobbekymringer, parforholdsbekymringer osv.

Fælles for mange (måske endda de fleste) bekymringer er, at citatet fra Mark Twain ofte gælder. Bekymringerne vokser sig store og virker ægte inden i vores hoveder – men de bliver (heldigvis) sjældent opfyldt.

Hvad sker der med os, når vi bekymrer os på forhånd?
Når vi bekymrer os, mister vi rent faktisk vores evne til at være til stede i nuet. Vi bekymrer os over noget, som vi ikke kender udfaldet af. Vi ved ikke endnu, om der rent faktisk er noget at bekymre os over. Det ved vi først i fremtiden. Det vil sige, at vi mentalt er ude i fremtiden, hvor vi bekymrer os om noget illusionært – som måske aldrig kommer til at ske. Dette kan påvirke os både mentalt, følelsesmæssigt – og endda rent fysisk (hjertebanken, sved m.m.).

Hvad sker der med os, når vi lader være med at bekymre os?
Hvis vi lader være med at bekymre os på forhånd, vil vi være i stand til at nyde nuet meget mere og tage tingene, som de kommer. Sker der så alligevel noget (som vi tidligere måske ville have bekymret os over på forhånd), kan vi handle ud fra dette. Mennesker kan faktisk blive bedre til at træffe gode valg i krisesituationer, hvis de slipper deres vane med at bekymre sig på forhånd.

Hvad kan vi gøre for at undgå at bekymre os?
Se – det ville jo være nemt bare at kunne beslutte sig for at lade være med at bekymre sig på forskud. Der findes da også mennesker, som er i stand til dette. Men for mange kan det være svært at slippe en indgroet “vane”, som de har båret med sig fra barnsben. Der findes heldigvis mange gode alternative behandlingsmuligheder, som kan hjælpe. Udover terapi og coaching – er f. eks. tankefeltterapi / EFT et fantastisk redskab, som har hjulpet mange både akut og på længere sigt.
Læs mere om tankefeltterapi/EFT her.

Hvad med dig – bekymrer du dig også på forskud?

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

 

Forårsbobler

Kender I det, at man føler forårsboblerne boble rundt i hele kroppen?

Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg ser foråret spire frem. Knopper og tidlige forårsblomster bebuder, at NU – lige nu er foråret her endelig. Ja – det var længe undervejs. Men NU er det her.

Og det er signalet til, at du nu kan komme ud af dit vinterhi for alvor (se Esthers Fredagsblog Bjørnen sover) og komme i gang igen. Måske er det med praktiske ting i haven. Måske er det dit hjem, som trænger til en gang forårsrengøring. Eller måske er det dig selv, der skal spire med noget nyt.

Find boblerne frem
Men ligegyldigt om det er det ene eller det andet: Nu er det tid til at finde boblerne frem. Ikke nødvendigvis champagneboblerne (selvom det kan give den samme fornemmelse 🙂 ).

Nej – jeg mener de bobler, du har inden i dig, som bare venter på at springe ud og hoppe rundt være glade. Måske indeholder nogle af boblerne nogle projekter, som du har drømt om at gå i gang med længe: At skrive en bog, at lave om i din stue, at plante et figentræ, at starte et firma – eller måske at blive forelsket.

Jeg har da ingen bobler indeni
Siger du virkelig det? Er du helt sikker? Måske du bare ikke har lagt mærke til dem endnu. Hvis du har svært ved at finde dem – så gå ud i naturen – og ikke kun i 5 minutter. Nej – gå ud og gå en lang tur og tag det hele ind. Se alle de dejlige spirende træer og forårsblomster.

Kan du stadig ikke mærke boblerne? Ok – så gå hjem og lav dig et dejligt boblebad. Eller køb en flaske sæbebobler. 🙂

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

 

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

 

Så hold da op med at stresse!

Jeg har valgt et foto fra min rejse til Peru, fordi det viser, at der heldigvis er mennesker, der har valgt et liv, der (formentligt) er uden alvorlig stress.
Mange siger, at de er stressede. Men hvad vil det egentligt sige at være stresset? Hvornår ved du, at det er på tide at geare ned og tænke på dig selv?

Vi har alle prøvet at have travlt – men at have travlt behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man er stresset. Det kommer nemlig helt an på, hvordan travlheden håndteres.  Det er, når stressen er ved at overhånd, at vi skal være opmærksomme.

Hvornår kan lidt stress være ok?
Det er faktisk ok og naturligt at være lidt stresset ind i mellem. Nogle mennesker har det faktisk sådan, at de arbejder bedst under pres – f. eks. lige inden en dead-line. Når du bliver stresset i en given situation, øges vores adrenalinindhold, hvilket kan være en hjælp til at udføre en akuthandling. Med mindre – naturligvis – at stressen er så overvældende, at den lammer dig og dermed har den modsatte effekt.

Tegn på stress
Der kan være mange forskellige tegn på, at du er stresset. De kan dog variere individuelt – men her kommer jeg med nogle stykker (du kan med garanti finde mange andre eksemper andre steder).

  • Du sover dårligt om natten
  • Du er konstant træt
  • Du glemmer, hvad du lige har tænkt på/talt om
  • Dit hoved summer af tanker om ting, du skal have lavet
  • Du laver fejl
  • Du har fysiske symptomer (f. eks. hjertebanken, hovedpine, svimmelhed)
  • Du glemmer aftaler – medmindre din telefon husker dig på dem
  • Du har ikke tid til at lave hyggelige ting med venner og familie
  • Du opdager, at du kun kan “afsætte tid” til at hyggesnakke på telefonen, når du kører i din bil
  • Du har så travlt, at du ikke mener, at der er tid til at meditere

Osv. osv…..

Hvad er årsagen til stress?
Se – det er jo så nemt bare at sige: Lad dog være med at stresse. Slap nu af…. For sådan er samfundet ikke indrettet. Vi stresser rundt for at sørge for tjene så mange penge som muligt, som vi måske ikke engang har tid eller overskud til at nyde. Vi stresser for at leve op til andres forventninger til os – eller rettere vores forventninger til andres forventninger til os. F. eks. kender jeg dygtige dejlige mennesker, som mener, at arbejdspladsen forventer, at de kommer på arbejde med influenza. “Hmm” – siger jeg til dem. “Slår de så den røde løber ud for dig, når du kommer?”

“Arbejde-hjemme-kulturen”
Mange arbejdspladser er så “rundhåndede”, at de giver deres medarbejdere fri telefon, PC og internet. Ikke svært at regne ud, at “bagtanken” med dette er, at deres medarbejdere så kan fortsætte med arbejde, når de er hjemme hos deres familier – og dermed ikke har meget tid til familiehygge. Dette er med til at oparbejde og understøtte den stress, der allerede ligger og lurer om hjørnet – både pga. arbejdsmæssige udfordringer og pga. udfordringer i privatlivet. Er der udfordringer begge steder – tikker bomben endnu hurtigere. Nogle bliver ramt hurtigere eller hårdere end andre – men vi kan alle rammes.

Hvad kan stress føre til?
Hvis du har tilladt dig selv at være stresset længe nok, kan du risikere at ryge på hospitalet med fuld udrykning. Stress kan føre til alvorlige sygdomme. Jo mere stresset du er – og jo længere tid det foregår – des større risici indebærer det. Det drejer sig både om fysiske sygdomme og om psykiske lidelser – såsom depression og angst. Udover det er det jo også væsentligt at bemærke, at ens livskvalitet kan risikere at blive væsentligt forværres. Og så er det altså ligegyldigt, at man har tjent en masse penge på at stresse rundt.

Forebyggelse er vigtigt
Som nævnt kan vi alle blive stressede ind imellem – i højere eller mindre grad. For en hel del år siden oplevede jeg selv at gå alvorligt ned med stress. Det krævede en hel del terapi og livsomlægning, før jeg fik det godt igen. Det man bare skal vide, er, at hvis man har prøvet det en gang – er man i en slags risikogruppe for at opleve det igen. Derfor handler det om at være opmærksom på alle advarselstegnene – såsom dem, jeg har skrevet øverst på siden. Din krop er intelligent og skal nok fortælle dig, hvis det er ved at gå galt (bare du husker at lytte efter).Det handler om at forebygge, at stressen kommer alvorligt tilbage:

1. Mediter 1 eller helst 2 gange dagligt 20 minutter (læs om Meditation og Mindfulness her)
2. Vær mindful i alt, hvad du foretager dig – både stort og småt (det vil sige – vær til stede i nuet)
3. Planlæg din dag i blokke (se Esthers Fredagsblog: “Jamen, det er da spild af tid”)
4. Skriv alle dine opgaver op efter prioritet og kryds af efterhånden
5. Få påmindelser om aftaler i god tid
6. Dyrk motion – men ikke for voldsomt, der kan få stressen til at eskalere
7. Husk regelmæssige sunde måltider
8. Undlad at læse og besvare e-mails efter kl. 18 om aftenen og før kl. 7
9. Lær at lytte til din krop og sig fra, hvis du kan mærke, at nu er du ved at stresse
10. Vær omsorgsfuld overfor dig selv – du er den vigtigste person i dit liv
11. Husk i det hele taget, at det er ok at sige nej;  den eneste du skal stå til rådighed overfor hele døgnet er DIG selv

Hvad så hvis jeg allerede er stresset?
Følg de samme råd – og begynd i det hele taget at undersøge, hvilke områder af dit liv, der trænger til at blive re-vurderet. Hvor giver du for meget af dig selv? Hvor giver du for lidt? Hvor meget tid har du til at være god ved dig selv. Hvis jeg personligt selv fik tilbudt fri telefon, PC og Internet – ville jeg overveje at sige nej tak. Jeg vil helt klart råde dig til at sørge for at afsætte tid til daglig meditation. Jeg husker, at en klog mand (måske er det Dalai Lama) har sagt, at hvis du ikke har tid til at meditere, skal du meditere i dobbelt så længe.

Det er dit ansvar at tage ansvar for dit eget liv
Husk det nu: Det nytter ikke noget at lægge ansvaret over på andre. Det er dig selv, som har sagt ja til stressen.  Hvis din arbejdsgiver stresser dig – så tag en dialog eller skift job. Hvis dit privatliv stresser dig – så find ud af, hvad der skal være anderledes – og handl på det. Siger du ja til for meget – så skær væk og sig nej.

Og husk at søge professionel hjælp fra læge og terapeut/coach; det er også at tage ansvar for dig selv.

Husk at der kun er én eneste DIG – så pas nu godt på dig selv.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

 

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

 

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

 

Hvis jeg skulle følge mit hjerte – så ville jeg

Jeg tror, at de fleste af os kender denne sætning. Vi har sagt den højt overfor andre – eller vi har tænkt den inden i os selv. Meget ofte er denne sætning så efterfulgt af et men…..

“…. men det kan jeg jo ikke, for så ……..”

Selvom vi egentligt godt ved, hvad vores hjerte ønsker, at vi skal gøre – handler vi ofte imod og gør det stik modsatte.

Hvorfor følger vi ikke hjerte
Ofte handler vi imod vores hjertes ønsker af frygt for konsekvenserne ved at følge vores hjerte. Og her mener jer ikke de positive konsekvenser – såsom den boblende glæde, optimisme – ja måske ligefrem lykke, som kan opstå, hvis vi følger vores hjerte.

Næh – jeg mener vores negative forventninger om konsekvenser, der kan true vores livsgrundlag på den ene eller anden måde. Måske hader du dit job – men tør ikke springe ud i noget helt andet – af angst for at komme i økonomisk nød.  Måske er du i et dårligt parforhold – men tør ikke afslutte det af angst for at blive alene. Måske skal du træffe et valg mellem to mulige, men tør ikke lade hjertet vælge – af angst for, hvad omverdenen vil sige til det.

Modargumenter blokerer hjertet i at komme til orde
Det kan være meget vanskeligt at følge dit hjerte. Der kan være modsatrettede argumenter, som drøner rundt i hovedet på dig og forsøger at få dig til at lade være med at følge dit hjerte, men i stedet for følge en vej, som måske virker mere ”sikker” og ”tryg”. Ofte er det måske den ”sikre/trygge” vej, du ender med at vælge. Måske tror du rent faktisk, at du har fulgt dit hjerte – for så noget tid efter at opdage, at det har du absolut ikke. (Der kan gå flere år, inden man opdager det).

Øvelse gør mester
Hvordan lærer vi at følge vores hjerte? Jeg kan kun tale ud fra min egen erfaring: Øvelse – øvelse – øvelse. Igennem mit liv er jeg alt for ofte gået imod mit hjerte. Dermed er jeg havnet i mere eller mindre uheldige omstændig­heder, inden det er gået op for mig, at det var fordi jeg ikke lyttede til, at mit hjerte i virkeligheden råbte til mig. Jeg har måske allerede vidst det inden og har sagt: ”Altså hvis jeg skulle følge mit hjerte…. så”. Og så er jeg alligevel gået imod.

Heldigvis er jeg blevet meget bedre til at følge mit hjerte nu.

Lyt og mærk efter
De situationer, hvor jeg med sikkerhed ved, hvordan jeg bedst kan følge mit hjerte, mærker jeg det rent fysisk i mit hjerte. Ja – ofte inden tanken er nået at komme op i min hjerne. Jeg mærker det som en boblende lethedsfølelse – eller det modsatte en tyngde eller tristhed. Jeg kan også bruge dette bevidst, hvis jeg kommer i en situation, hvor jeg har valget mellem hjertets vej og sindets vej (som desværre ikke altid er helt det samme). Jeg flytter min opmærksomhed ned til hjertet – mærker efter – og handler (forhåbentligt) efter det.

Maven taler for hjertet
Hvis du ikke helt mærke dit hjerte endnu, kan du vende opmærksomheden mod din mave i stedet for. Maven taler også med store bogstaver – enten med en boblende lethed eller en tyngende knude.

Mindfulness
Måske er du stadig ikke så øvet i at mærke dig selv fysisk enten i selve hjertet eller i maven. Ved at praktisere mindfulness/meditation kan du opnå en større indsigt – også rent fysisk. Du kan blive bedre til at mærke dig selv – og derved også lære at følge dit hjerte.

Hvis du følger dit hjerte – er du tro overfor dig selv
Øv dig i at tage dig selv på ordet, så du rent faktisk siger ja til dit hjerte!

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig.

 

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

 

 

 

 

En kort påskeblog om at være i nuet

Se på en kat. Vågner – strækker sig – parat til endnu en dag. En dag, hvor det eneste, det handler om, er at være i nuet og se, hvad der sker. Spise – lege – jage – nyde livet – spinde – hvæse – være sig selv fuldt ud. Det finurlige ved katten er, at selvom den er fuldt til stede i nuet – er den altid parat til at reagere på, hvad livet bringer af farer og fristelser.

Se på det lille barn. Nysgerrigt på livet vågner det op og er parat til endnu en dag. En dag, hvor det eneste, det handler om, er at være i nuet og se, hvad der sker. Lege – prøve grænser af – nyde livet – være sig selv fuldt ud.

Hvornår slap vi det lille barn, som var så fuldt ud i stand til at være i nuet. Måske var nuet ikke hver gang lige fantastisk – men det var det næste måske – og det næste – og det næste….. Men det tænkte vi slet ikke på – for vi var jo bare lige der – lige nu. Hvad der skete lige om lidt – betød ikke noget…..

Lige indtil en dag, det gjorde. Vi begyndte at have forventninger til det næste nu. Og når vi ikke havde forventninger til det næste nu – ærgrede vi os over det forgangne nu.

Tillad dig selv at bruge din påske på at være til stede på samme måde som katten og barnet.

Til stede i dit nu. Mærk, hvordan det gør en forskel på dit samvær med andre levende væsender, at du tillader dig selv bare at være lige NU.

Hav en fantastisk Påske – Livet venter på dig!

Til minde om den dejlige kat Jolene, som forstod at være tilstede i Nuet hele tiden

 

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Er du på beskyttet?

Fra tid til anden kan vi alle have behov for at beskytte os selv for at undgå at blive tappet for energi og blive udmattede.

Tine Krull Petersen – en af læserne af Esthers Fredagsblog – har foreslået mig at skrive om netop dette emne.

Gad vide om ikke de fleste kender til, at vi træder ind i et rum og kan mærke, at der er en tung energi fra en eller flere personer, som sidder der. Alt dette kan påvirke os negativt, så vi selv får det dårligt – via udmattelse eller måske oven i købet en tung uforklarlig tristhed eller anden form for ubehag.

Specielt udsatte

Specielt udsatte for påvirkninger er mennesker, som er i tæt kontakt med andre mennesker via deres job – f. eks. terapeuter, healere, sosu-arbejdere osv. Mange oplever, at de er udmattede af træthed, når de kommer hjem fra arbejdet. Ja – måske er det ”bare” fordi de har haft travlt – men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Selv en terapeut eller en healer, som ”kun” har haft en enkelt klient, kan føle den samme udmattelse, som en person i et andet erhverv, der har arbejdet i 7 timer.

Stress er en faktor, der kan medføre, at vi bliver mere sårbare og modtagelige overfor andre menneskers energifelt. Og hvis du er særligt sensitiv, vil du også opleve disse påvirkninger tydeligt.

Vi kan alle opleve perioder i vores liv, hvor vi er mere eller mindre udsatte for disse påvirkninger. Så tro ikke, at du er ”fredet”, fordi du ikke er nævnt her.

Hvorfor bliver vi udmattede?

Der sker det, at vores eget energifelt – som vi har rundt om hele vores krop – har opfanget impulser fra det andet menneskes energifelt. Nogle oplever måske endda, at deres energi ligefrem bliver ”spist” af andre mennesker.

Jo tættere på og mere intenst vi er sammen med et andet menneske – jo mere risikerer vi nemlig, at personen (eller hvad der omgiver personen) tapper os for energi. Samtidig med har vi opsamlet det andet menneskes energi, som ikke er forenelig med vores egen. Det vil sige, at vi sådan set kan føle det, som det andet menneske føler eller effekten af det.

Hvad kan vi gøre for undgå at blive udmattede?

Hvad kan vi så gøre, hvis vi er udsat for disse påvirkninger, som dræner os mentalt, fysisk og emotionelt?

Allerførst handler det om at blive bevidst om, hvilke situationer, der udmatter dig. Er det efter at have lavet personlig pleje på beboere på et plejehjem? Eller er det efter at have haft klienter i samtaleterapi eller til healing? Eller er det, efter du har diskuteret med din søster i telefonen?
Eller …. ?

Dernæst kan du lære at beskytte dig selv – enten før behovet – hvis du på forhånd er bevidst om det – eller mens du i situationen. Det gøres på flere måder. Jeg vil komme ind på en enkelt metode, som kan gøres hurtigt og nemt. En yderligere fordel er ved denne metode, er, at du stadig er ”til stede” for andre mennesker i stedet for at ”lukke af”, så de vil føle, at du er utilnærmelig. Det vil sige – du er fuldt ud til stede – men samtidig beskyttet.

Gylden spiral

Du forestiller dig simpelthen, at du trækker en gylden spiral ned igennem din isse – hele vejen ned i gennem kroppen ved indåndingen og tilbage op igennem kroppen ved udåndingen. Denne lille teknik kan faktisk være med til at lave små mirakler. Måske vil du opleve, at du pludselig er i stand til at have samtaler, som du måske tidligere syntes var ubehagelige. Hvis du føler et behov for det, kan du gentage dette et par gange. Jeg har selv brugt spiralen med succes både i forbindelse med meditation eller på vej ind af døren til et lokale.

Den gyldne spiral er kun én af de mange metoder, som kan bruges til at beskytte dit energifelt.

 Andre metoder

Hvis det er et generelt problem for dig, at du bliver drænet energimæssigt, foreslår jeg, at du lærer en eller flere andre metoder enten fra mig eller en anden instruktør.

Jeg rådgiver og underviser selv i flere former for beskyttelse – bl. a. en meget effektiv beskyttelses­meditation, som jeg har lært af en shaman for en del år siden.

Også indenfor Reiki og Inkatraditionen er der gode teknikker. Læs mere om Reiki her

Læs mere om Inkatraditionen her

Pas på dig selv. Husk, at der kun er én dig – og du skulle gerne holde livet ud.

Tak til Tine Krull Petersen for forslaget til bloggen. Du kan også være med til at bestemme indholdet af Esthers Fredagsblog. Skriv til mig her

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

 

Bloggen er ikke sponsoreret

Har du tillid til dit selvværd? – del 2

I sidste uge skrev jeg om forskellen på selvtillid og selvværd – som jo er to forskellige begreber, selvom de samtidig er forbundne til hinanden. Jeg lovede, at jeg ville komme med en af måderne, hvor du ved at opbygge din selvtillid, kan komme nærmere at få et bedre selvværd.

Tålmodighed

Allerede nu, er det vigtigt, at du husker på, at det kræver tålmodighed og hårdt arbejde at få lavet om på nogle dybe overbevisninger omkring dit selvværd. Grundpillen til et dårligt selvværd lægges jo oftest i barndommen. Den slags negative overbevisninger er virkelig groet godt fast på os, for er der noget vi tror på i barndommen, er det hvad vores forældre og omgivelser præger os med på den ene eller anden måde. Det kan nogle gange være små bitte bitte ting, som gør, at vi har fået den idé, at vi ikke er noget værd.

Derfor er det redskab, som jeg vil præsentere dig for nu – kun en del af puslespillet, som skal samles for at få hele DIG frem i billedet. Du kan få øje på, hvilke områder du har selvtillid på – og hvilke du kan få selvtillid på – og har lyst til at få selvtillid på.

Beslutningen

Du starter med at beslutte dig for, at du vil bruge de næste 3 uger på netop denne opgave. Det er vigtigt, at du har tiden til det. Det betyder ikke, at du ligefrem er nødt til at holde ferie eller aflyse alle andre opgaver i din kalender. Du skal bare være bevidst om og klar til at bruge tid hver eneste dag de næste tre uger på at arbejde med dette første skridt mod et bedre selvværd.

Uge 1

På den første dag sætter du dig ned med papir og kuglepen parat. For virkelig at vise, at du er parat til at tro på, at du er noget værd, kan du købe en smuk notesbog udelukkende til dette formål.

Din opgave nu er at skrive alle de ting ned, som du VED, at du er god til. Du skal være helt sikker på, at lige præcis dette er du rigtig god til.

Med dette formål i mente, sætter du dig nu rigtig godt til rette og lukker øjnene. Du beslutter dig for, at når du åbner øjnene, er du parat til at gå i gang med at skrive listen. Sid ca. 10 minutter og læg mærke til din vejrtrækning. Du tillader tankerne at komme og gå – uden hverken at invitere dem eller afvise dem. Måske vil du allerede her opleve, at du får input fra dit sind, som fortæller dig, hvad du er god til – måske vælger dit sind “bare” at lade op.

Når de 10 minutter er gået, åbner du stille og roligt dine øjne og starter med at skrive din liste.

Jamen – jeg synes ikke, at jeg er god til noget som helst. Se – her tager du fejl. Det behøver nemlig ikke at være “store” ting, du er god til. Alt – og jeg mener virkelig – alt kan bruges. Her er lidt eksempler på “stort og småt”:

Jeg er god til at undervise
Jeg er god til at lytte
Jeg er god til at køre bil
Jeg er god til at være en god mor for mine børn
Jeg er god til at synge
Jeg er god til at pudse vinduer

På denne måde kan din liste blive meget lang. Og det må den også gerne være. Den skal være så lang som mulig.

Det er denne liste, som du skal arbejde videre med den kommende uge. Du skal tage din fine bog (eller dit papir) med dig allevegne. Når som helst, der er tid til det (men helst mindst en gang i timen), læser du alle sætningerne højt for dig selv. (Man kan godt læse “højt” ved at viske “stumt” til sig selv). Det vil sige: Hvis du f. eks. er på arbejde, kan du tage sætningerne med dig på toilettet. Hvis du i løbet af ugen, kommer i tanke om andre ting, som du VED, at du er god til, tilføjer du dem bare til din liste

Uge 2

Hele uge 2 skal du fokusere på ting, som andre siger, at du er god til. Ting, som du får ros for – MEN som du ikke rigtig selv tror på, at du er god til.

Jeg får aldrig ros, siger du måske. Jo – jo – det gør du garanteret. Igen handler det om at huske både de store og de små ting. (Kig på eksemplerne fra uge 1).

Processen i uge 2 er den samme som i uge 1. 10 minutter med en “mindful meditation” – og derefter skriver du alt ned i din bog/på dit papir. Det vigtige er, at du skriver udsagnene, som om de allerede er sande for dig. Som om du rent faktisk tror på, at de er sande.

Udfordringen denne uge bliver nok lidt sværere end sidste uge – for denne uge handler det jo netop om ting, som du ikke selv tror på, at du er god til. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at du læser listen “højt” for dig selv mange gange pr. dag denne kommende uge. Sørg for, at du virkelig lader ordene komme ind og røre det inderste af dig. Se hvad de gør ved dig – og tillad dette. Gør det igen og igen og igen – og du vil kunne opdage, at du efterhånden tror mere og mere på flere af tingene. Du har faktisk fortjent rosen. Du er så god, som de andre tror du er. Efterhånden som du tror på flere og flere af de udsagn, der står på liste 2 – kan du overføre/kopiere dem til liste 1. Du sætter et hak ud for udsagnet på liste 2 – og skriver udsagnet på liste 1.

Fortvivl ikke, hvis du ikke har fået sat hak ud for hver eneste udsagn på liste 2. Det kræver som sagt hårdt arbejde og tålmodighed, og du kan altid gentage processen på et senere tidspunkt.

Uge 3

Den sidste uge skal du fokusere på ting, som du godt kunne tænke dig at blive god til. Dette kan være ALT muligt – lige fra, at du gerne vil blive god til at sylte rødbeder til at flyve rumraket.

Det vigtige her er, at du skriver udsagnene, som om du allerede er god til dem – igen efter en 10 minutters mindfulness meditation. Og ja – her kan tidsperspektiverne måske være lidt længere – men det kan på den anden side også godt være, at du pludselig finder ud af, at et udsagn egentlig hører til på liste 2 – og så er den ikke langt fra at havne på liste 1. Gentag – gentag – gentag – som i uge 1 og uge 2.

Når de 3 uger er gået, sætter du dig ned og ser, hvor langt du er nået. Fik du rent faktisk flyttet nogle punkter højere op på listen?

Andre redskaber

Som nævnt findes der mange andre redskaber, som kan føre til et øget selvværd. Hvis du ønsker at få flere redskaber til at arbejde aktivt med dette – kan mit nye kursus måske være noget for dig:

Jeg kalder naturligvis mit nye selvværdskursus for:

“Har du tillid til dit selvværd”

Det første weekendkursus finder sted lørdag den 2. juni 2018 og søndag 3. juni 2018 til en særlig introduktionspris på kr. 1200,- pr. deltager. Læs mere om kurset her.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

Har du tillid til dit selvværd?

Sidste uges fredagsblog handlede om at tro på, at når du får ros fra andre – er det ok at tage rosen til sig. Det er ok stole på, at du fortjener den. Bloggen fortalte om personer, som udviste selvtilllid i deres job og fik masser af ros. Desværre gjorde deres dårlige selvværd det vanskeligt for dem at tro på, at de var så gode, som andre sagde.

Mange mennesker tror, at selvtillid og selvværd er det samme. Det er det ikke. En person kan sagtens have masser af selvtillid – men intet selvværd.

Hvordan hænger det så sammen?

En sprudlende kvinde står og holder foredrag.  Hun tryllerbinder hele salen. Wow – tænker tilskuerne. Hun har da masser af selvværd….. Måske – ja – men ikke nødvendigvis. Hun har helt sikkert masser af selvtillid. Hun viser tilskuerne, at hun har fuld tillid til det, som hun laver. Men hun behøver ikke nødvendigvis også at have et godt selvværd. Hvad folk i salen ikke ved, er, at hun efter hendes blændende foredrag går hjem og sidder og føler sig ensom og værdiløs. – Måske fordi hun ikke har nogen venner – eller fordi hun ikke kan tiltrække en ordentlig kæreste – eller af en tredie årsag.

Og så er der manden, der har haft det samme job i 20 år, som han mestrer nærmest til perfektion. Han har fuld tillid til, at han er i stand til at udføre jobbet tilfredsstillende. Også han har masser af selvtillid – hvad jobbet angår. Men indvendigt er måske han ked af det. Han føler, at han ikke dur til noget som helst andet i livet. Også han mangler selvværd.

Et godt selvværd hænger ikke nødvendigvis sammen med succes. En succesfuld direktør kan have et mindre selvværd end en person, som er på kontanthjælp. At have selvtillid i job kunne godt medvirke til forøget selvværd. Men desværre hænger det ikke altid sådan sammen.  At have selvtillid kan være et godt skridt på vejen til at opnå selvværd – men desværre er det ikke nogen garanti. Det kan kræve megen øvelse og aktiv personlig udvikling, før selvtillid fører til et godt selvværd.

Til gengæld vil jeg vove den påstand – at hvis en person har et godt selvværd – har han/hun også en god selvtillid.

Personer med et godt selvværd er gode til at tage imod ros, men hvis de ikke får ros, mister de ikke modet alligevel. De mister heller ikke modet, selvom der er noget, som de ikke kan finde ud af. De accepterer sig selv med alle de “fejl/mangler”, som følger med dét at være menneske.  Selvom du ikke er god til at stå på ski, er det ok. Du er god til så meget andet.

F. eks. er du god til at være netop DIG.

Næste uge vil jeg komme ind på, hvordan du ved at opbygge din selvtillid – kan komme nærmere på at føle selvværd.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Photo: Michael Mächtlinger, Freeimages

Dette indlæg er ikke sponsoreret/the contents of this blog have not been sponsored

 

Lige om lidt finder de ud af, at …..

“Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er”.

Den sætning har jeg hørt mange gange. En person er måske netop startet i et nyt job. Allerede fra starten af går det forrygende for hende/ham. Der kommer positive tilbagemeldinger fra chefen, og han/hun har allerede et godt forhold til sine kollegaer.

Så kunne alt jo være såre godt – MEN det er det ikke. Hver gang dette fantastiske menneske får nogen som helst form for ros – tænker han/hun: “Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er”.

Jeg har selv været der selv. Inden jeg valgte anderledes, havde jeg flere “karrierejobs”. Der var især et, hvor jeg blev ansat i en kæmpestor amerikansk virksomhed som den udenlandske administrerende direktørs personlige assistent (eller “Executive Assistant”, som det hedder, hvis det skal lyde lidt “finere”).

Den dag, hvor jeg blev ringet op af rekrutteringsfirmaet og fik at vide, at jeg var blevet udvalgt til stillingen, var jeg ved at falde om. Det vil sige – det startede vel egentligt allerede med, at jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville tage telefonen, når de ringede, for jeg kunne ikke holde ud at tænke på, hvordan det ville være, når jeg fik det forventede afslag. Derfor lod jeg min telefon gå på telefonsvarer. Jeg husker, at det var med bankende hjerte, at jeg aflyttede den bagefter. Og der var det så, at jeg var ved at falde bag over af bare overraskelse. (Ikke så smart – for jeg husker også, at jeg sad i min bil netop på dette tidspunkt).

Derfor startede jeg også med en undren over, at det var netop MIG, som de havde udvalgt til stillingen. Da jeg fik den første evaluering fra min overordnede – den administrerende direktør, blev jeg derfor også overrasket, for han var yderst tilfreds med mig.

Blev jeg så glad? Jo – måske i 10 sekunder. For i 11. sekund kom de tvivlende tanker snigende: “Lige om lidt finder han ud af, at jeg ikke er så god, så han tror, at jeg er. Han finder ud af, at jeg kun lader som om, at jeg er god”. Det gjorde han nu ikke, så jeg kunne have sparet mig mine unødige bekymringer. At jeg så lavede et kraftigt karriereskift sidenhen, er en helt anden historie.

Siden hen begyndte jeg at øve mig i at tro på, når nogen roste mig. Svært i begyndelsen – men øvelse gør mester.

Kender du selv til denne unødige mangel på tro på, at du kan stole på den ros, du får fra andre mennesker – chefer, kollegaer, venner eller familie?

Så er det NU, at DU også starter med at øve dig i at tro på, at du rent faktisk er rigtig god til det, som du laver.

I stedet for at tænke tanken: “Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er” – skynder du dig at sige “Tak” til personen. Herefter tillader du dig selv at labbe rosen i dig – og mærke tanken:  “når de siger det – så er der jo nok noget om det. Jeg er faktisk god, til det, som jeg laver.”

Lige pludselig en dag – opdager du, at du rent faktisk tror på det. Lige pludselig behøver du ikke en gang andre til at rose dig, før du tror på, at du er god til noget.  Du ikke kun tror på det – du ved det. Den negative overbevisning er forduftet.

Hvornår starter du med at øve dig?

Held og lykke med det!

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored

Foto: JS Booking