Øvrige tilbud

Esther Økær har været på mange andre uddannelser og kurser bl. a.  i de følgende metoder/redskaber/ filosofier, som hun også benytter sig af eller lærer videre til sine klienter.

Nedenfor ser du en kort oversigt af nogle af redskaberne. Du får også en lille introduktion til, hvordan du benytter nogle af redskaberne som selvhjælp, så du allerede nu kan afprøve metoderne for dig selv.

METAsundhed

METAsundhed handler om at se mennesket holistisk – altså at vi består af både krop, ånd og emotioner. I Metasundhed går vi ud fra, at der bag enhver sygdom eller ubalance ligger et traume. Dette traume er oftest opstået i barndommen.

UDIN
Dette førstopståede traume kalder vi indenfor METAsundhed for en UDIN. UDIN står for:

Uventet
Dramatisk
Isolerende
Nul Strategi

Trigger
Hvis du siden hen – måske først som voksen – bliver trigget på lige præcis dette traume, kan der forekomme symptomer/sygdomme eller andre udfordringer. Hvis du er så heldig at finde det traume, der ligger til grunds for sygdommen, har du et godt udgangspunkt at arbejde ud fra rent terapeutisk.

Ofte mange lag
Nogle gange skal du dog igennem mange lag, før du finder frem til UDIN. Andre gange finder du med det samme frem til det først opståede traume, der relaterer til din udfordring (fysisk, psykisk, mentalt eller spirituelt). Når du først har fundet UDIN, har traumet mulighed for at blive forløst og healet, så du kan komme videre.

Redskaber til at forløse traumer
Der findes rigtig mange gode redskaber til dette formål. De redskaber, som Esther Økær tilbyder er bl.a. QTTT Traumeterapi og Tankefeltterapi/EFT. Ind i mellem kan endda en Reikihealing eller Soul Body Fusion være nok til at forløse et traume. De to sidste anbefaler jeg dog som udgangspunkt som supplement til anden terapi.

OBS – Vigtigt
Husk dog, at disse terapiforløb ikke kan erstatte almindelig lægevidenskab. Lægevidenskab er den vigtigste faktor, som kan hjælpe til at fremme netop din MetaSundhed. Således vil terapi og healing ofte være sideløbende og samarbejdende med evt. medicin, operation m.m.

Esther Økær har et godt kendskab til META-sundhed og bruger det ofte i sine sessioner.

Shamanisme

Photo of Wolf by Echiax

Photo of Wolf by Echiax

Shamanismen står mit hjerte nært. Det at arbejde tæt forbundet med naturen føles bare “rigtigt”. Jeg har nu arbejdet med shamanisme i 7 år, og jeg benytter mig mere og mere af “Medicinhjulets” healende krafter. I vort medicinhjul har vi både allierede og “kapper” (det modsatte af allierede), og når der er balance i medicinhjulet – er vi også i balance. Vi kan også samle kraft og energi og få råd via vores kraftdyr.

Trommerejser kan hjælpe os til at få kontakt til vore kraftdyr, vore allierede og vore mindre positive sider. En af mine lærere er Chris Lüttichau, der er shamanistisk lærer og bosiddende i det smukke Cornwall i Storbritannien.

Læs mere på northerndrum.com

En anden måde at arbejde shamanistisk på, er Inkatraditionen. Esther benytter sig ofte af disse fine shamanistiske redskaber. Hun er uddannet til Chumpi Paqo af Juan og Ivan Nunez del Prado, Peru. Læs mere her

Ho’oponopono

Ho’oponopono er et gammelt og effektivt healingsredskab fra Hawaii. Jeg stiftede bekendtskab med dette særdeles effektive redskab, da jeg “tilfældigvis” læste bogen af Joe Vitalis “Zero Limits”.

Kort fortalt benytter man sig af disse 4 sætninger:

I love you
I am sorry
Please forgive me
Thank you

Prøv at sige sætningerne flere gange for dig selv enten indvendigt eller højt, indtil du mærker, at du føler dig lettet, glad, eller måske ovenikøbet mere “neutral” overfor din udfordring.

Jeg kan varmt anbetale dig at læse bogen “Zero Limits” af Joe Vitale, som giver dig en rigtig god beskrivelse af, hvorledes du kan benytte metoden, som er fyldt med gammel hawaiiansk visdom.

Husrensning/energi-rensning af dit hjem

Husrensning v/Reikimester og Healer Esther Økær

Hvornår kan du have behov for en husrensning/energi-rensning af dit hjem?

  • Måske kan du mærke, at der er nogle “tunge energier” i forskellige områder af din bolig – måske endda i hele boligen
  • Du har lige været ude for skilsmisse eller dødsfald og bor nu uden denne partner i boligen
  • Du er lige flyttet ind i en ny bolig, hvor der har boet nogle, som er blevet skilt eller afgået ved døden
  • Du fornemmer, at du har “uønskede gæster” boende, og du vil egentlig gerne have dit hjem for dig selv
  • Du har bare lyst til en energimæssig “opfriskning”

Hvad kan jeg gøre for dig?
Jeg kommer hjem til dig i op til 1,5 time, hvor jeg gennemgår hele din bolig, hvor du ønsker det. Jeg renser/healer dit hjem med Reikihealing, Inkahealing og andre former for lys/positiv energi.Skal du have renset dit hjem for tunge energier?Jeg benytter også andre redskaber, såsom røgelse, min misha/mesa m.m.

Hvis der er behov for et ekstra lysskjold til yderligere beskyttelse af dit hjem, bliver dette “lagt” efter rensningen.

Jamen – hvad nu hvis du godt kan lide at have din afdøde onkel boende?
Det kan jeg godt forstå, men det er sådan, at hvis du hører knagen, trin eller kan lugte særlige lugte, eller andet, som tyder på, at din onkel er hos dig, er han formentligt ikke helt klar over, at han er gået bort. Måske har du arvet huset efter ham, så han tror, at han stadig bor der, eller måske kom han meget hos dig, inden han gik bort. (Med andre ord, går han igen som et “spøgelse” / “spøger” i dit hjem, hvilket du som udgangspunkt ikke behøver være bange for)

Og det er faktisk synd for ham. Dette betyder nemlig, at han ikke kan udvikle sig videre spirituelt, som det er meningen, at han skal.

Hvad kan jeg så gøre for din gamle onkel?
Jeg kan hjælpe ham med at forstå, at han ikke er levende længere, men hører til i lyset. Herefter vil jeg kærligt, men bestemt, hjælpe ham op i lyset.

Lyset er stærkt -Esther Økær kan hjælpe afdøde op i lyset

Hvad koster det?
Et besøg af mig på op til halvanden time koster kr. 2200,- plus kørsel.
Hvis du herefter har brug for supplerende energitilførsel/rensning, gøres dette via fjernhealing, som så vil koste et ekstra beløb på kr. 1111,-
Det er også muligt at bestille begge dele samlet til kr. 2900,-.

I nogle tilfælde er det i øvrigt nok med en rensning via fjernhealing, som så vil koste kr. 1111,- for én gang.

Hvad gør du nu?
Skriv til mig her og fortæl, hvad du har brug for hjælp til. Så finder vi ud af det sammen.

Kontakt Esther Økær her

E-mail: esther@reikihealer.dk

Telefon: +45 60643550

Følg Reikihealer.dk by Esther Økær

Følg Reikihealer.dk på Facebook

Kontakt Esther Økær her

Virksomhedsnavn: Munay by Esther Økær
CVR. nummer: 25447905

Adresse: Hegnsgården 1, 2670 Greve
Kursuslokale: Hundige Strandvej 111, 2670 Greve