Jeg tilgiver dig aldrig!!

 

I min mandagsboble denne uge skrev jeg dette citat (foreslået af en god veninde):

“Forgiveness is a Power – not only to make the other feel good, but to heal YOU…” (Tilgivelse er en styrke – ikke kun for at få den anden til at få det godt, men for at heale dig).

Nu er jeg ikke selv nået til at se Grey’s Hvide Verden endnu, men ifølge min veninde siger Dr. Webber dette til Meredith Grey på et tidspunkt, hvor hun er blevet slået sønder og sammen af en patient som ikke vidste hvad han gjorde.

At tilgive et andet menneske eller måske en hel gruppe af mennesker er noget af det største du kan gøre. Hvorfor det – svarer du måske modvilligt. Der er da nogen, som ikke fortjener at blive tilgivet.

Fordi du ikke tilgiver for den anden persons skyld, men for din egen. Det er DIG, som lider – ikke den anden. Tingene forbedres ikke ved at du holder fast i ikke at ville tilgive – tværtimod.

Vi kommer alle sammen ud for mennesker, der gør noget imod os, som vi føler er utilgiveligt. Hos mange giver det sig udtryk i vrede – ofte en vrede, som vi ikke kan få givet udtryk for over den person (eller de personer), som har gjort det utilgivelige imod os.

Vi kunne vælge at give udtryk for denne vrede overfor de rette personer på en assertiv måde. Det vil sige, at vi holder bolden ovre på vores egen side og fortæller den anden (de andre), hvad det gør ved os, at personen (personerne) har behandlet os på den måde. Dette kan imidlertid være meget svært at holde bolden på egen side, når vi virkelig føler, at den anden har trådt over vores grænser, såret os, mishandlet os, etc. Samtidig kan vi også være oppe imod en “modstander”, som simpelthen ikke er lydhør, ligegyldigt hvor meget vi beholder bolden i hånden i stedet for at kaste den mod den anden person.

Dette efterlader os med tre valg:

  1. At tilgive – hvilket jo netop er det svære, så det er det valg fravælger vi ofte
  2. At vende vreden ud imod andre mennesker i stedet for. Dette kan desværre ofte være de mennesker, som er allernærmest – som f. eks. ens familie. Hermed kommer vi ind i en ond cirkel, hvor alting begynder at “bide sig selv i halen”, hvorefter alt måske går rigtig galt. Det er vigtigt, at vi her bliver opmærksomme på dette i tide, så de berørte forstår, at vreden intet har med dem at gøre, men handler om en uforløst vrede mod nogen uden for ens nærmeste cirkel.
  3. At vende vreden indad og blive ædt op indefra af negative tanker og følelser. Dette valg er ligeså uhensigtsmæssigt som nr. 2. At blive ædt op og ødelagt indeni kan føre til ubalancer på alle planer. Det kan vise udvikle sig til f. eks. depression, angst og dårligt selvværd – eller måske fysisk sygdom. Under alle omstændigheder ligger der underliggende – bevidst eller ubevidst – hele tiden de negative tanker omkring den/de person(er), der har gjort en ondt. Det vil forhindre os i at være tilstrækkeligt i nuet og nyde livet, som det er her og nu. Måske kan vi ikke “se skoven for bare træer”. Vi bliver måske blinde overfor alt det gode i livet.

Hvis alligevel er modige nok til at vælge nr. 1: At tilgive – så kan det faktisk sætte os fri, så vi bliver i stand til at turde leve livet.

Det at tilgive andre, betyder IKKE, at vi accepterer og godkender det, som de har gjort imod os. Samtidig med, at vi tilgiver, kan vi beslutte: “Jeg tilgiver dig, men ønsker ikke at have mere med dig at gøre.” (Vi behøver ikke at fortælle dette direkte til den anden person – bare indeni os selv).

En ting er at tilgive andre, men at tilgive os selv, kan være ligeså svært. Når vi har dummet os på den eller anden måde, banker vi os oven i hovedet, og det bliver ved med at køre rundt og rundt. Til hvad nytte i virkeligheden? Skaden er jo sket – lad os tilgive os selv – beslutte os for at gøre tingene anderledes fra nu af – og så se at komme videre.

Vi tilgiver først og fremmest for vores egen skyld – for at kunne komme videre i livet og turde leve det uden at have denne skygge liggende over os.

Hvordan skal vi bære os ad med at tilgive? Jeg kan ikke komme med en universal løsning på dette. Det vigtigste er, at du ser det hele oppefra, så du ser det store billede. Start med at øve dig i at tilgive de små ting. (Såsom, at du blev fornærmet over, at din søster fik det største stykke kage). Bliv ved med at øve dig og find større og større ting at tilgive – og se hvad der sker. (Hvis det er meget tungt og svært for dig, kan du evt. søge hjælp udefra også).

Det er vigtigt, at du kan mærke i hele kroppen, at du har tilgivet og sat dig selv fri. Det mærkes især i hovedet, som nærmest tomt (i forhold til personen/episoden), i maven, solar plexus (mellemgulvet) og hjerteområdet, som føles let og ubekymret uden knuder og tristhed.

Er jeg så selv god til at tilgive: Ja – og – nej.

Jeg er blevet meget bedre til at tilgive gennem alle årene. Jeg har fundet ud af, at det er spild af tid at gå og være vred på andre og ikke være villig til at tilgive dem. Livet er for kort til dét.

Men jeg har stadig et område, hvor jeg har svært ved at tilgive. Om jeg nogensinde når dertil, hvor jeg kan tilgive de mennesker, der har gjort min familie fortræd på den ene eller anden måde, det ved jeg ikke, men jeg arbejder stadig på det.

Er DU god til at tilgive dig selv og andre? Er der noget, som er utilgiveligt?

Photo: Freeimages – Jose Fernando Carli

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

 

3 replies
  1. Karl-Henrik Jensen
    Karl-Henrik Jensen says:

    Hej Esther. Rigtig godt skrevet, håber bare at der mange der vil læse det, det giver stof til eftertanke.
    God weekend

    Svar
    • Reikihealer
      Reikihealer says:

      Tak skal du have Karl-Henrik. 🙂 Ja – det er et stort – og vanskeligt – emne, som jeg tænker, at mange har en mening om. Del gerne på Facebook, hvis du har lyst. Rigtig god weekend til dig også. 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *