Slip bekymringerne – Lev i nuet!

Mark Twain: “Jeg har haft masser af bekymringer, hvoraf de færreste er blevet til noget”

Jeg kender selv til at bekymre mig. Da jeg var barn, sad jeg stift i stolen foran hoveddøren og ventede på, at mine forældre skulle komme hjem fra supermarkedet. Jeg bekymrede mig for, om der var sket dem noget. (Det var før mobiltelefonerne blev født).

Som teenager bekymrede jeg mig over kæresterne. “Hvorfor har han ikke ringet endnu?” (Her sad jeg og ventede foran mine forældres fastnettelefon).

Sidenhen fik jeg børn, og så voksede bekymringerne til dimensioner – og bekymringerne blev større og større, efterhånden som børnene blev større.

Jeg kunne ligge hvileløst i min seng i timevis og vente på, at mine teenagesønner endelig satte nøglen i døren. Inden da havde jeg forestillet mig alskens ulykker.

Bekymringens mange ansigter
Bekymringer kan have mange andre ansigter. F. eks. pengebekymringer, jobbekymringer, parforholdsbekymringer, sygdomsbekymringer osv.

Fælles for mange (måske endda de fleste) bekymringer er, at citatet fra Mark Twain ofte gælder. Bekymringerne vokser sig store og virker ægte inden i vores hoveder – men de bliver (heldigvis) sjældent opfyldt.

Hvad sker der med os, når vi bekymrer os på forhånd?
Når vi bekymrer os, mister vi rent faktisk vores evne til at være til stede i nuet. Vi bekymrer os over noget, som vi ikke kender udfaldet af. Vi ved ikke endnu, om der rent faktisk er noget at bekymre os over. Det ved vi først i fremtiden. Det vil sige, at vi mentalt er ude i fremtiden, hvor vi bekymrer os om noget illusionært – som måske aldrig kommer til at ske. Dette kan påvirke os både mentalt, følelsesmæssigt – og endda rent fysisk (hjertebanken, sved m.m.).

Hvad sker der med os, når vi lader være med at bekymre os?
Hvis vi lader være med at bekymre os på forhånd, vil vi være i stand til at nyde nuet meget mere og tage tingene, som de kommer. Sker der så alligevel noget (som vi tidligere måske ville have bekymret os over på forhånd), kan vi handle ud fra dette. Mennesker kan faktisk blive bedre til at træffe gode valg i krisesituationer, hvis de slipper deres vane med at bekymre sig på forhånd.

Hvad kan vi gøre for at undgå at bekymre os?
Se – det ville jo være nemt bare at kunne beslutte sig for at lade være med at bekymre sig på forskud. Der findes da også mennesker, som er i stand til dette. Men for mange kan det være svært at slippe en indgroet “vane”, som de har båret med sig fra barnsben.

Disse to teknikker har dog hjulpet mig i mange situationer, så måske kan du også have glæde af dem:

Teknik nummer 1
Luk dine øjne. Giv dig selv lov til at bekymre dig i et bestemt antal minutter. Sæt en timer på, som kan ringe med en høj lyd, der vil minde dig om, at NU er det tid til at lade være med at bekymre dig. (Du kan sikkert finde en god lyd på din telefon, som er velegnet – hvad enten det er lyden af en syngeskål eller et kraftig hanegal – skal det nok få dig til at reagere).

I det tidsinterval, hvor du har “lov til” at bekymre dig – forestiller du dig, at du kigger ud af et bestemt vindue. Mens du kigger ud af dette særlige bekymringsvindue, skal du virkelig bekymre dig for fuld styrke – se alle scenarier for dig og mærk efter i dit solarplexus (din indre løgnedetektor) imens. Hvis det i virkeligheden kun er din hjerne, som larmer, er der formentligt ikke noget at være bekymret over.

Når din timer/minutur meddeler dig, at NU skal du stoppe med at bekymre dig – så SKAL du stoppe med at bekymre dig. Forestil dig simpelthen, at du nu vender dig om og kigger dig ud af et andet vindue. Dette vindue viser dig et fuldstændigt bekymringsfrit billede. Måske er det et smukt landskab – måske en regnbue – måske en dejlig erindring.

Teknik nummer 2
Luk øjnene. Mærk først, hvor stor din bekymring er på en skala fra 1-10.

Ligesom i slutningen af teknik nummer 2 – ser du nu et fuldstændigt bekymringsfrit billede for dig. Meget gerne et smukt minde. Da jeg lavede øvelsen første gang, så jeg for mig den gang, hvor jeg svømmede sammen med de mennesker, som jeg elsker allerhøjst, i noget vand et smukt sted på Mallorca (uden turister). Jeg så for mig, hvor smukt stedet var. Jeg så for mig de mennesker, jeg elsker, svømme rundt ligeså glade som jeg. Jeg forestillede mig de dufte, der var – de få lyde der var. Og ikke mindst mærkede jeg i hele min krop – hvor fredfyldt og lykkelig, jeg var.

Da denne fredfyldthed og lykkefølelse var allerhøjst (oppe på 10) – lod jeg to fingre berøre hinanden kortvarigt. Dermed fik jeg skabt et anker.

Dette anker er der stadig den dag i dag, så jeg til enhver tid (når jeg husker det), kan lade de to fingre berøre hinanden kortvarigt og mærke den samme fredfyldthed og lykkefølelse.

Det kan tage noget tid at nå til 10 på fredfyldthed/lykke – men så lægger du bare endnu flere gode minder ind i dit anker. Hver gang du “programmerer” dit anker med flere smukke oplevelser/billeder, lader du igen dine to fingerspidser berøre hinanden. Du kan også vælge, at dit anker er et smykke eller en anden genstand, du berører – eller måske en særlig lyd – eller noget helt andet. Vi er alle sammen forskellige – så find dit eget særlige anker. Jeg valgte bare to fingre, fordi de jo altid er lige ved hånden.

Når du har lavet øvelsen, så du er helt oppe på 10 i fredfyldthed, kan du evt. teste, hvor du er på skalaen mht. dine bekymringer. Det er dog ikke altid tilrådeligt, da du måske kan havne i den suppedas igen. Hvis det sker – kan du dog bare berøre dit anker igen – så du kan komme tilbage til fredfyldtheden. Det er dog ikke nødvendigt at gentage hele processen med at programmere med smukke minder osv., for du har jo allerede programmeret dit anker.

Hvad med dig – bekymrer du dig også på forskud?

Læs også om Dr. Mikao Usui’s princip: Bare i dag vælger jeg at være ubekymret

Denne blog er en meget opdateret version af bloggen, som oprindeligt blev skrevet den 27. april 2018