Esthers Fredagsblog

Jeg har lige været til begravelse i dag.

Se dette var egentligt ikke den måde, som jeg havde tænkt mig at starte min fredagsblog på i dag.

Men døden kommer (næsten) altid bag på en. Sådan var det i dette tilfælde. Af hensyn til de pårørende vil jeg ikke gå nærmere ind på, hvad/hvor/hvordan, men der var ingen, som havde troet, at netop han skulle gå bort nu. Ja – han havde en alvorlig sygdom – men han “burde” have været her længe endnu.

Og – det er jo netop det. Der er ingen udløbsdato. Pludselig en dag er en af vore kære væk. (Og vi selv også for den sags skyld).

Bagefter har vi måske dårlig samvittighed, når vi ikke lige nåede at besøge ham eller hende, fordi vi lige skulle nå dit og dat først. Og så var det pludselig for sent.

I denne søde juletid er det også højtid for, at vi kan tage os ekstra af vore kære i alle aldre.

Efter begravelsen var jeg et smut ude på det plejehjem, hvor jeg en periode var ansat som “husalf” (m. daglig underholdning af beboerne). Selvom dette plejehjem er et af de bedre, er nogle af beboerne alligevel meget alene. De siger: “Ja, børnene har jo så travlt, men jeg ser dem da heldigvis juleaften”.

De har affundet sig med, at sådan er det nu engang.

Husk nu at være der for dine kære, mens du har dem. Måske får du bagt lidt færre vanillekranse, strikket lidt mindre – eller måske får du ikke købt alle julegaver på én gang – men pyt.

Et ekstra besøg af dig (eller måske bare en telefonopringning) varmer mere end 5 par strikkede julesokker.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

Photo: Free images – Claudia Balasoiu