Lige om lidt finder de ud af, at …..

“Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er”.

Den sætning har jeg hørt mange gange. En person er måske netop startet i et nyt job. Allerede fra starten af går det forrygende for hende/ham. Der kommer positive tilbagemeldinger fra chefen, og han/hun har allerede et godt forhold til sine kollegaer.

Så kunne alt jo være såre godt – MEN det er det ikke. Hver gang dette fantastiske menneske får nogen som helst form for ros – tænker han/hun: “Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er”.

Jeg har selv været der selv. Inden jeg valgte anderledes, havde jeg flere “karrierejobs”. Der var især et, hvor jeg blev ansat i en kæmpestor amerikansk virksomhed som den udenlandske administrerende direktørs personlige assistent (eller “Executive Assistant”, som det hedder, hvis det skal lyde lidt “finere”).

Den dag, hvor jeg blev ringet op af rekrutteringsfirmaet og fik at vide, at jeg var blevet udvalgt til stillingen, var jeg ved at falde om. Det vil sige – det startede vel egentligt allerede med, at jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville tage telefonen, når de ringede, for jeg kunne ikke holde ud at tænke på, hvordan det ville være, når jeg fik det forventede afslag. Derfor lod jeg min telefon gå på telefonsvarer. Jeg husker, at det var med bankende hjerte, at jeg aflyttede den bagefter. Og der var det så, at jeg var ved at falde bag over af bare overraskelse. (Ikke så smart – for jeg husker også, at jeg sad i min bil netop på dette tidspunkt).

Derfor startede jeg også med en undren over, at det var netop MIG, som de havde udvalgt til stillingen. Da jeg fik den første evaluering fra min overordnede – den administrerende direktør, blev jeg derfor også overrasket, for han var yderst tilfreds med mig.

Blev jeg så glad? Jo – måske i 10 sekunder. For i 11. sekund kom de tvivlende tanker snigende: “Lige om lidt finder han ud af, at jeg ikke er så god, så han tror, at jeg er. Han finder ud af, at jeg kun lader som om, at jeg er god”. Det gjorde han nu ikke, så jeg kunne have sparet mig mine unødige bekymringer. At jeg så lavede et kraftigt karriereskift sidenhen, er en helt anden historie.

Siden hen begyndte jeg at øve mig i at tro på, når nogen roste mig. Svært i begyndelsen – men øvelse gør mester.

Kender du selv til denne unødige mangel på tro på, at du kan stole på den ros, du får fra andre mennesker – chefer, kollegaer, venner eller familie?

Så er det NU, at DU også starter med at øve dig i at tro på, at du rent faktisk er rigtig god til det, som du laver.

I stedet for at tænke tanken: “Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er” – skynder du dig at sige “Tak” til personen. Herefter tillader du dig selv at labbe rosen i dig – og mærke tanken:  “når de siger det – så er der jo nok noget om det. Jeg er faktisk god, til det, som jeg laver.”

Lige pludselig en dag – opdager du, at du rent faktisk tror på det. Lige pludselig behøver du ikke en gang andre til at rose dig, før du tror på, at du er god til noget.  Du ikke kun tror på det – du ved det. Den negative overbevisning er forduftet.

Hvornår starter du med at øve dig?

Held og lykke med det!

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored

Foto: JS Booking