Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre

Bare i dag vil jeg være ubekymret
Bare i dag vil jeg være uden vrede
Bare i dag vil jeg være taknemmelig
Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre
Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende

I min lille føljeton om Mikao Usuis 5 Universelle Principper, skal vi i dag tale om ærlighed. – læs mere om Mikao Usui her

Hvornår er vi ikke ærlige overfor os selv og andre?
Det er vi selvfølgelig, hvis vi ikke undlader at sige sandheden eller kun siger dele af sandheden til en person. Dette kan vi gøre af den ene eller anden årsag – f. eks.

  • for at beskytte os selv eller andre
  • for at opnå eller undgå et eller andet

Hvornår bruges uærlighed som beskyttelse?
Det gør vi f. eks., når vi ikke vil se sandheden i øjnene. Vi har måske været i en situation i et stykke tid, hvor vi i virkeligheden godt kan mærke, at vi ikke trives. Vi lyver overfor os selv og bilder os ind, at alt er ok for at undgå smerten, der kan opstå, hvis vi gør noget for at ændre situationen.
Vi kan også vælge at være uærlige overfor et andet menneske, fordi vi frygter, hvordan den anden person vil reagere, hvis han/hun kender sandheden. Dette kan både tjene som (uhensigtsmæssig) beskyttelse af os selv og den anden person.

Hvornår bruger vi uærlighed for at opnå eller undgå et eller andet?
Det gør vi f. eks. hvis vi snyder os til velstand på den ene eller anden måde. Jeg vil ikke gå ind i nærmere detaljer omkring dette emne, da det nemt kan virke som en løftet pegefinger. Jeg er af den ærlige mening, at enhver må passe sin egen karma, som han eller hun ønsker det.

Se – det siges, at det, som fik Mikao Usui til at skrive de 5 universelle principper, skyldtes hans ophold i tiggerkvarteret. Her oplevede han, at det var de samme mennesker, der kom igen og igen til ham for at blive healet. De modtog uden at give noget tilbage. Han konstaterede, at ingen af disse havde et ærligt arbejde, hvor de selv tjente til dagen og vejen. De tog ikke ansvar for deres eget liv.

Med ærlighed kommer man længst
Måske kan vi hermed konkludere, at:
Selvom ærlighed kan gøre ondt – kan den hjælpe os til at tage ansvar for vores eget liv!

Og hvem ved, hvad det kan føre til?

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook her

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.