Jeg har valgt et foto fra min rejse til Peru, fordi det viser, at der heldigvis er mennesker, der har valgt et liv, der (formentligt) er uden alvorlig stress.
Mange siger, at de er stressede. Men hvad vil det egentligt sige at være stresset? Hvornår ved du, at det er på tide at geare ned og tænke på dig selv?

Vi har alle prøvet at have travlt – men at have travlt behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man er stresset. Det kommer nemlig helt an på, hvordan travlheden håndteres.  Det er, når stressen er ved at overhånd, at vi skal være opmærksomme.

Hvornår kan lidt stress være ok?
Det er faktisk ok og naturligt at være lidt stresset ind i mellem. Nogle mennesker har det faktisk sådan, at de arbejder bedst under pres – f. eks. lige inden en dead-line. Når du bliver stresset i en given situation, øges vores adrenalinindhold, hvilket kan være en hjælp til at udføre en akuthandling. Med mindre – naturligvis – at stressen er så overvældende, at den lammer dig og dermed har den modsatte effekt.

Tegn på stress
Der kan være mange forskellige tegn på, at du er stresset. De kan dog variere individuelt – men her kommer jeg med nogle stykker (du kan med garanti finde mange andre eksemper andre steder).

• Du sover dårligt om natten
• Du er konstant træt
• Du glemmer, hvad du lige har tænkt på/talt om
• Dit hoved summer af tanker om ting, du skal have lavet
• Du laver fejl
• Du har fysiske symptomer (f. eks. hjertebanken, hovedpine, svimmelhed)
• Du glemmer aftaler – medmindre din telefon husker dig på dem
• Du har ikke tid til at lave hyggelige ting med venner og familie
• Du opdager, at du kun kan “afsætte tid” til at hyggesnakke på telefonen, når du kører i din bil
• Du har så travlt, at du ikke mener, at der er tid til at meditere

Osv. osv…..

Hvad er årsagen til stress?
Se – det er jo så nemt bare at sige: Lad dog være med at stresse. Slap nu af…. For sådan er samfundet ikke indrettet. Vi stresser rundt for at sørge for tjene så mange penge som muligt, som vi måske ikke engang har tid eller overskud til at nyde. Vi stresser for at leve op til andres forventninger til os – eller rettere vores forventninger til andres forventninger til os. F. eks. kender jeg dygtige dejlige mennesker, som mener, at arbejdspladsen forventer, at de kommer på arbejde med influenza. “Hmm” – siger jeg til dem. “Slår de så den røde løber ud for dig, når du kommer?”

“Arbejde-hjemme-kulturen”
Mange arbejdspladser er så “rundhåndede”, at de giver deres medarbejdere fri telefon, PC og internet. Ikke svært at regne ud, at “bagtanken” med dette er, at deres medarbejdere så kan fortsætte med arbejde, når de er hjemme hos deres familier – og dermed ikke har meget tid til familiehygge. Dette er med til at oparbejde og understøtte den stress, der allerede ligger og lurer om hjørnet – både pga. arbejdsmæssige udfordringer og pga. udfordringer i privatlivet. Er der udfordringer begge steder – tikker bomben endnu hurtigere. Nogle bliver ramt hurtigere eller hårdere end andre – men vi kan alle rammes.

Hvad kan stress føre til?
Hvis du har tilladt dig selv at være stresset længe nok, kan du risikere at ryge på hospitalet med fuld udrykning. Stress kan føre til alvorlige sygdomme. Jo mere stresset du er – og jo længere tid det foregår – des større risici indebærer det. Det drejer sig både om fysiske sygdomme og om psykiske lidelser – såsom depression og angst. Udover det er det jo også væsentligt at bemærke, at ens livskvalitet kan risikere at blive væsentligt forværres. Og så er det altså ligegyldigt, at man har tjent en masse penge på at stresse rundt.

Forebyggelse er vigtigt
Som nævnt kan vi alle blive stressede ind imellem – i højere eller mindre grad. For en hel del år siden oplevede jeg selv at gå alvorligt ned med stress. Det krævede en hel del terapi og livsomlægning, før jeg fik det godt igen. Det man bare skal vide, er, at hvis man har prøvet det en gang – er man i en slags risikogruppe for at opleve det igen. Derfor handler det om at være opmærksom på alle advarselstegnene – såsom dem, jeg har skrevet øverst på siden. Din krop er intelligent og skal nok fortælle dig, hvis det er ved at gå galt (bare du husker at lytte efter).Det handler om at forebygge, at stressen kommer alvorligt tilbage:

1. Mediter 1 eller helst 2 gange dagligt 20 minutter (læs om Meditation og Mindfulness her)
2. Vær mindful i alt, hvad du foretager dig – både stort og småt (det vil sige – vær til stede i nuet)
3. Planlæg din dag i blokke (se Esthers Fredagsblog: “Jamen, det er da spild af tid”)
4. Skriv alle dine opgaver op efter prioritet og kryds af efterhånden
5. Få påmindelser om aftaler i god tid
6. Dyrk motion – men ikke for voldsomt, der kan få stressen til at eskalere
7. Husk regelmæssige sunde måltider
8. Undlad at læse og besvare e-mails efter kl. 18 om aftenen og før kl. 7
9. Lær at lytte til din krop og sig fra, hvis du kan mærke, at nu er du ved at stresse
10. Vær omsorgsfuld overfor dig selv – du er den vigtigste person i dit liv
11. Husk i det hele taget, at det er ok at sige nej;  den eneste du skal stå til rådighed overfor hele døgnet er DIG selv

Hvad så hvis jeg allerede er stresset?
Følg de samme råd – og begynd i det hele taget at undersøge, hvilke områder af dit liv, der trænger til at blive re-vurderet. Hvor giver du for meget af dig selv? Hvor giver du for lidt? Hvor meget tid har du til at være god ved dig selv. Hvis jeg personligt selv fik tilbudt fri telefon, PC og Internet – ville jeg overveje at sige nej tak. Jeg vil helt klart råde dig til at sørge for at afsætte tid til daglig meditation. Jeg husker, at en klog mand (måske er det Dalai Lama) har sagt, at hvis du ikke har tid til at meditere, skal du meditere i dobbelt så længe.

Det er dit ansvar at tage ansvar for dit eget liv
Husk det nu: Det nytter ikke noget at lægge ansvaret over på andre. Det er dig selv, som har sagt ja til stressen.  Hvis din arbejdsgiver stresser dig – så tag en dialog eller skift job. Hvis dit privatliv stresser dig – så find ud af, hvad der skal være anderledes – og handl på det. Siger du ja til for meget – så skær væk og sig nej.

Og husk at søge professionel hjælp fra læge og terapeut/coach; det er også at tage ansvar for dig selv.

Husk at der kun er én eneste DIG – så pas nu godt på dig selv.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

I sidste uge skrev jeg om forskellen på selvtillid og selvværd – som jo er to forskellige begreber, selvom de samtidig er forbundne til hinanden. Jeg lovede, at jeg ville komme med en af måderne, hvor du ved at opbygge din selvtillid, kan komme nærmere at få et bedre selvværd.

Tålmodighed

Allerede nu, er det vigtigt, at du husker på, at det kræver tålmodighed og hårdt arbejde at få lavet om på nogle dybe overbevisninger omkring dit selvværd. Grundpillen til et dårligt selvværd lægges jo oftest i barndommen. Den slags negative overbevisninger er virkelig groet godt fast på os, for er der noget vi tror på i barndommen, er det hvad vores forældre og omgivelser præger os med på den ene eller anden måde. Det kan nogle gange være små bitte bitte ting, som gør, at vi har fået den idé, at vi ikke er noget værd.

Derfor er det redskab, som jeg vil præsentere dig for nu – kun en del af puslespillet, som skal samles for at få hele DIG frem i billedet. Du kan få øje på, hvilke områder du har selvtillid på – og hvilke du kan få selvtillid på – og har lyst til at få selvtillid på.

Beslutningen

Du starter med at beslutte dig for, at du vil bruge de næste 3 uger på netop denne opgave. Det er vigtigt, at du har tiden til det. Det betyder ikke, at du ligefrem er nødt til at holde ferie eller aflyse alle andre opgaver i din kalender. Du skal bare være bevidst om og klar til at bruge tid hver eneste dag de næste tre uger på at arbejde med dette første skridt mod et bedre selvværd.

Uge 1

På den første dag sætter du dig ned med papir og kuglepen parat. For virkelig at vise, at du er parat til at tro på, at du er noget værd, kan du købe en smuk notesbog udelukkende til dette formål.

Din opgave nu er at skrive alle de ting ned, som du VED, at du er god til. Du skal være helt sikker på, at lige præcis dette er du rigtig god til.

Med dette formål i mente, sætter du dig nu rigtig godt til rette og lukker øjnene. Du beslutter dig for, at når du åbner øjnene, er du parat til at gå i gang med at skrive listen. Sid ca. 10 minutter og læg mærke til din vejrtrækning. Du tillader tankerne at komme og gå – uden hverken at invitere dem eller afvise dem. Måske vil du allerede her opleve, at du får input fra dit sind, som fortæller dig, hvad du er god til – måske vælger dit sind “bare” at lade op.

Når de 10 minutter er gået, åbner du stille og roligt dine øjne og starter med at skrive din liste.

Jamen – jeg synes ikke, at jeg er god til noget som helst. Se – her tager du fejl. Det behøver nemlig ikke at være “store” ting, du er god til. Alt – og jeg mener virkelig – alt kan bruges. Her er lidt eksempler på “stort og småt”:

Jeg er god til at undervise
Jeg er god til at lytte
Jeg er god til at køre bil
Jeg er god til at være en god mor for mine børn
Jeg er god til at synge
Jeg er god til at pudse vinduer

På denne måde kan din liste blive meget lang. Og det må den også gerne være. Den skal være så lang som mulig.

Det er denne liste, som du skal arbejde videre med den kommende uge. Du skal tage din fine bog (eller dit papir) med dig allevegne. Når som helst, der er tid til det (men helst mindst en gang i timen), læser du alle sætningerne højt for dig selv. (Man kan godt læse “højt” ved at viske “stumt” til sig selv). Det vil sige: Hvis du f. eks. er på arbejde, kan du tage sætningerne med dig på toilettet. Hvis du i løbet af ugen, kommer i tanke om andre ting, som du VED, at du er god til, tilføjer du dem bare til din liste

Uge 2

Hele uge 2 skal du fokusere på ting, som andre siger, at du er god til. Ting, som du får ros for – MEN som du ikke rigtig selv tror på, at du er god til.

Jeg får aldrig ros, siger du måske. Jo – jo – det gør du garanteret. Igen handler det om at huske både de store og de små ting. (Kig på eksemplerne fra uge 1).

Processen i uge 2 er den samme som i uge 1. 10 minutter med en “mindful meditation” – og derefter skriver du alt ned i din bog/på dit papir. Det vigtige er, at du skriver udsagnene, som om de allerede er sande for dig. Som om du rent faktisk tror på, at de er sande.

Udfordringen denne uge bliver nok lidt sværere end sidste uge – for denne uge handler det jo netop om ting, som du ikke selv tror på, at du er god til. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at du læser listen “højt” for dig selv mange gange pr. dag denne kommende uge. Sørg for, at du virkelig lader ordene komme ind og røre det inderste af dig. Se hvad de gør ved dig – og tillad dette. Gør det igen og igen og igen – og du vil kunne opdage, at du efterhånden tror mere og mere på flere af tingene. Du har faktisk fortjent rosen. Du er så god, som de andre tror du er. Efterhånden som du tror på flere og flere af de udsagn, der står på liste 2 – kan du overføre/kopiere dem til liste 1. Du sætter et hak ud for udsagnet på liste 2 – og skriver udsagnet på liste 1.

Fortvivl ikke, hvis du ikke har fået sat hak ud for hver eneste udsagn på liste 2. Det kræver som sagt hårdt arbejde og tålmodighed, og du kan altid gentage processen på et senere tidspunkt.

Uge 3

Den sidste uge skal du fokusere på ting, som du godt kunne tænke dig at blive god til. Dette kan være ALT muligt – lige fra, at du gerne vil blive god til at sylte rødbeder til at flyve rumraket.

Det vigtige her er, at du skriver udsagnene, som om du allerede er god til dem – igen efter en 10 minutters mindfulness meditation. Og ja – her kan tidsperspektiverne måske være lidt længere – men det kan på den anden side også godt være, at du pludselig finder ud af, at et udsagn egentlig hører til på liste 2 – og så er den ikke langt fra at havne på liste 1. Gentag – gentag – gentag – som i uge 1 og uge 2.

Når de 3 uger er gået, sætter du dig ned og ser, hvor langt du er nået. Fik du rent faktisk flyttet nogle punkter højere op på listen?

Andre redskaber

Som nævnt findes der mange andre redskaber, som kan føre til et øget selvværd. Hvis du ønsker at få flere redskaber til at arbejde aktivt med dette – kan mit nye kursus måske være noget for dig:

Jeg kalder naturligvis mit nye selvværdskursus for:

“Har du tillid til dit selvværd”

Det første weekendkursus finder sted lørdag den 2. juni 2018 og søndag 3. juni 2018 til en særlig introduktionspris på kr. 1200,- pr. deltager. Læs mere om kurset her.

Følg Esthers blog om personlig udvikling og spiritualitet på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

Jeg vil starte, hvor jeg sluttede min blog i sidste uge. Er det ok at mobbe et andet menneske og holde ham/hende udenfor en gruppe – fordi han/hun er “mærkelig” eller “anderledes”? Er det ok at dømme en person ude – i stedet for at dykke lidt ned dette med-menneske og lære ham/hende dybere at kende?

Måske ville vi så finde ud af, at han/hun ”bare” er et menneske, som vi selv – og egentlig ikke mere ”mærkelig” og ”anderledes” end os.

Hvad der sker, er rent socialpsykologisk fuldstændig “naturligt”. Vi kender det fra dyrenes verden, hvor der er en alpha-han, som bestemmer over hele resten af flokken. Nogle af de svageste i flokken kan risikere at blive udstødt, hvis de ikke forstår at tilkæmpe sig magt.

Det samme gør sig gældende i menneskenes verden, når et andet menneskes dømmes ude.

Ofte anspores mobning af en enkelt alpha-person, som gerne er stærk og magtfuld. Personen har karisma, autoritet og popularitet. Alpha-personen er god til at samle andre personer omkring sig. Personer, som ser op til ham/hende. Det, som så sker – ganske naturligt – er, at alpha-personens meninger efterhånden adopteres, accepteres og udleves af flokken omkring alpha-personen.

Hvis alpha-personen vender det hvide ud af øjnene overfor “mobbeofferet”, gør flokken det også. Hvis alpha-personen sukker opgivende af “mobbeofferet”,  gør flokken det også. Hvis alpha-personen ignorerer “mobbeofferet”, gør flokken det også. Hvis alpha-personen skubber fysisk til en person uden for inderkredsen – er der ingen, som protesterer. Og så videre……

Flokken, som slutter tæt op omkring alpha-personen, er – bevidst eller ubevidst – medløbere. Hvis vi forestiller en stor flok, hvor alpha-personen er i midten – er der en kreds af de mest intense medløbere helt tæt på alpha-personen. Denne kreds kan så være omgivet af endnu en kreds af medløbere. De sidstnævnte medløbere er måske ikke ligeså intense, men smutter ind imellem ud af flokken og interagerer med andre udenfor flokken – måske oven i købet med “mobbeofferet”. Måske kan de endda kan lide “mobbeofret”, men har bare ikke modet til at vise det – fordi det er så lunt og godt at være tæt på alpha-personen. Endelig kan der også være den årsag, at de er ganske uvidende om, hvad det er der sker.

Ovenstående scenarie kan ses både i børnenes verden og i de voksnes verden. For der er ingen bestemt alder, hvor mobning er mere “in” end i andre aldre.

Hvad skal der til for, at vi stopper med at mobbe andre? Hvad skal der til for, at vi stopper med at blive medløbere pga. fascination over, at en alpha-person vil have os tæt på?

Hvornår begynder forældrene at lære deres børn, at det ikke er ok at mobbe andre børn og holde dem udenfor? Jeg kender nogen, som var ude for, at forældrene til deres barns skolekammerater ikke ville have barnet hjem til sig, fordi barnet var anderledes.

Jeg vil slutte mig til debatten, som kører i medierne omkring mobning. Hvis vi skal have et samfund, som vi kan være stolte af at levere videre til vores børnebørn – er det NU, at vi skal mobningen til livs. Hvad enten det handler om børnemobning eller voksenmobning.

Hvad har I gang i – forældre! Kom nu op af lænestolene og lær jeres dejlige børn noget om moral – etik og respekt overfor andre mennesker – før det er for sent, og jeres børn ender som alpha-personer, som samler medløbere til at mobbe andre og holde dem udenfor fællesskabet.

Og I lærere – som stadig ikke har forstået, at andre folks børn tilbringer det meste af deres liv sammen med jer. I har et ligeså stort ansvar, som forældrene. Jeg ved godt, at der er mere fokus på mobning i skolerne nu – men der er stadig mangler.

Og I voksne mennesker, som synes, at voksenmobning er helt i orden. I skulle skamme jer. Det er jer, som er rollemodeller for jeres børn – og hvor fører det så lige hen?

Selvom en person er ”mærkelig” eller “anderledes” er det ikke et adgangskort til at mobbe personen og holde ham/hende udenfor. Hverken når det drejer sig om et barn eller en voksen.

Mobning er aldrig ok – hverken børne-mobning eller voksenmobning!!!!

For den nysgerrige, som måske stadig ikke har regnet det ud:

Jeg er Gemsehoppers datter. Min dejlige far – som naturligvis ikke hedder Gemsehopper – fik revanche mange år efter, hvor han tilfældigvis mødte gymnastiklærerens datter. Efter mødet med min far gik hun hjem og ”revsede” sin egen far.

Og jeg selv – jeg har overlevet det hele – er blevet klogere og bedre til at sige ”pyt”.

Og – ja – jeg er stadig både mærkelig og anderledes – men det er jeg egentlig stolt af.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig.

Indholdet af denne blog er ikke sponseret / the contents of this blog have not been sponsored

Photo: free images/Photographer Ponnu Chakkara

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Da vi i første afsnit pausede historien om Gemsehopper, var han lige blevet voksen og gift med en dejlig kvinde.

Ganske kort tid efter brylluppet – på en kold februarmorgen blev Gemsehoppers datter så født.

Også hun var elsket – og hun havde 10 lykkelige og ubekymrede år – lige indtil den dag, hvor hun 10 år gammel skulle starte i en ny skole med helt nye kammerater.

I samme øjeblik hun trådte ind – mærkede hun de stirrende blikke fra hendes kommende klassekammerater. Allerede her i 4. klasse var der skabt kliker. Kliker, som var svære at trænge igennem for nye børn som Gemsehoppers datter. Gemsehoppers datter var sød og smilende og dygtig i skolen, men det blev ved med at være svært at få en plads  i klikerne. Heldigvis var der to andre piger i klassen, som heller ikke havde vundet en klike-plads, så Gemsehoppers datter blev gode venner med dem.

Sådan gik der nu igen nogle år af Gemsehoppers datters liv. Det var tid til at komme i realklassen. Gemsehopper glædede sig – lige til den dag, hvor hun fandt ud af, at hun skulle gå i klasse med pigerne fra parallelklassen. De piger, som hun allerede kendte fra gymnastiktimerne. De piger, som hånede hende i gymnastiktimerne, fordi hun løb mærkeligt og ikke kunne gribe bolden. De piger, som altid fik lov at vælge hold – og aldrig valgte hende (med lærerens accept).

Gemsehoppers datter blev væltet omkuld af en endnu stærkere klike, som var ligeså svær at vinde en plads i. Gemsehoppers datter forsøgte at gøre sig usynlig. Hun forsøgte at gøre sig synlig. Hun forsøgte at være sjov. Hun forsøgte at være dygtig. Hun forsøgte at være ulydig. Hun forsøgte at svare igen.

En dag troede hun, at hun vundet en klikeplads. Hun mødte lidt senere til danskundervisningen, og da hun trådte ind i klassen, blev hun mødt af klapsalver fra hendes klassekammerater. ”Nej – hvor er du god til at skrive.” ”Sikken en god historie”. Dansklæreren havde valgt hendes fravær til at læse op af en stil, hun havde skrevet. Gemsehoppers datter blev glad og stolt. Endelig!

Næste dag blev hun hængt op i knagerækken af hovedkliken og måtte hænge der, lige til en lærer kom forbi og hjalp hende ned.

Glæden var stor hos Gemsehoppers datter, da hun blev erklæret egnet til gymnasiet allerede efter 2. real. Hun skulle starte på Nysproglig linie, og hun havde store lyse forventninger. Disse brast dog hurtigt.

Det var nærmest – som om den samme type klike havde forfulgt hende – kun med lidt andet indhold. ”Jeg kan altså ikke lide hende”, hørte Gemsehoppers datter de altid modeklædte piger i klassen hviske til hinanden.

Gemsehoppers datter var mærkelig – meget mærkelig. Hun vidste det godt, men selvom hun forsøgte ikke at være mærkelig, hjalp det ikke. Hun blev ved med at være mærkelig. Hun havde en god veninde, og det hjalp noget. Men veninden var ikke mærkelig, så hun havde adgang til hovedkliken. Veninden kom til lidt flere fester end Gemsehoppers datter, og hun blev ikke valgt som den sidste til gymnastik.

Som Gemsehopper – voksede Gemsehoppers datter også op og fik succes. Hun klarede sig godt arbejdsmæssigt, fik mand og børn, og hun havde gode venner.

I mange år var der ingen, som vidste, at Gemsehoppers datter var mærkelig. Lige indtil en dag, hvor det hele ændrede sig igen ……..

Læs mere om Gemsehoppers datter i afsnit 3 i næste uge.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored

Freeimages Photographer
Flavio Takamoto